Den alvorlige samtale eller den svære samtale er betegnelsen for en læge-patient-samtale hvor lægen skal overlevere en alvorlig eller svær besked til patienten. Det er altså en samtale hvor krise indgår særlig meget hos patienten.
Forløb
Forløbet i formidlingen af en alvorlig besked starter med at undersøge om patienten ved eller har en mistanke til diagnosen. Det kan f.eks. være i forbindelse med at patienten skal informeres om svaret for et røntgenbillede og her kan man så spørge om patienten ved hvorfor røntgenbilledet blev taget eller om han har tænkt over hvad svaret kan være.
Hvis patienten kender diagnosen, bekræfter man den og supplerer evt. med mere info. Så kommer en krisereaktion, hvor lægen bare skal tie stille og lade patienten bearbejde beskeden. Lægen skal altså anerkende den umiddelbare reaktion og give tid til det umiddelbare chok.
Hvis patienten ikke kender diagnosen, kommer man først med en advarsel. Det kan f.eks. være at man siger at det så desværre ikke så godt ud. Herefter kommer man med selve beskeden, gerne step-for-step. Når patienten har fået beskeden, kommer så igen krisereaktionen og så fortsætter forløbet som hvis patienten kendte diagnosen.
Når patienten kommer med følelser og spørgsmål, forholder lægen sig til dette. Til slut tilbydes relevant støtte og omsorg og når patienten er klar til at gå videre, lægges den videre plan.
Gode råd
- Skal foregå et uforstyrret sted
- Der skal være tilstrækkelig tid
- Afklar hvad patienten ved på forhånd
- Information gives åbent, ærligt og enkelt – i patientens tempo
- Husk at holde pause
- Støt patienten i at udtrykke sine følelser
- Reager med empati på patientens følelser
- Prognose angives i bred tidsramme
- Undgå bemærkninger som “der er intet vi kan gøre” (der er altid noget man kan gøre)
- Aftal tidspunkt for opfølgning
- Drøft behandlingsmulighederne
- Tilbyd støtte til at formidle information til pårørende
- Giv information om sociale støttemuligheder
- Skriv informationen ned
Sidst opdateret 19. maj 2023