Når en læge skal stille en patient en diagnose, sker det på baggrund af flere ting. Det kan være observationer af patienten, symptomer rapporteret af patienten og resultater af forskellige undersøgelser.
Ordet diagnose kommer af det græske ord diagnosis, der betyder særlig viden, bedømmelse. En diagnose kan defineres som en afgrænsning og beskrivelse af en bestemt sygdomstilstand[1]
Den diagnostiske proces
I den diagnostiske proces opstilles en række arbejdshypoteser der så efterprøves og vurderes, indtil der kan stilles en diagnose.
Under den diagnostiske proces anvendes ofte tests. Man kalder en tests evne til at adskille syge fra ikke-syge for testens diskriminationsevne. Denne kan beskrives udfra testens sensitivitet og specificitet. Sensitiviteten er testens evne til at finde ALLE de syge, mens specificiteten er testens evne at finde ALLE de ikke-syge.
Diagnosetyper
- Mønstergenkendelse: Man stiller en diagnose udfra genkendelsen af en sygdom
- Algoritmemetoden: Man anvender en algoritme eller beslutningstræ til at stille en diagnose
- Probalistisk metode: Man anvender videnskaben, litteraturen og sandsynlighed til at stille en diagnose.
- Ex Juvantibus: Man stiller en diagnose på basis af resultatet af en behandling
- Deduktiv metode: Klassisk diagnose ved en anamnese og objektiv undersøgelse.
- Tommelfingerregel: F.eks. har en patient fra Somalia TB indtil andet er vist.
Referencer
- Nationalencyklopædien
Sidst opdateret 19. maj 2023