Diskusprolaps er når en diskus fra columna forskydes og går ind og trykker på rygmarven. Tryk er dog ikke nok – der skal både tryk og inflammation til. Det er en komplikation til diskusdegeneration.

Forekomst

Ca. 4 % af befolkningen får på et eller andet tidspunkt symptomgivende lumbal discusprolaps. Det er noget sjældnere cervikalt, hvor der i DK ses ca. 250 / pr. år, og endnu 20 x sjældnere thorakalt.

Ætiologi

Det væsentligste grundlag for prolaps er en overvejende genetisk bestemt discusdegeneration. Det er meget vanskeligt at fremkalde en discusprolaps eksperimentelt i en normal discus på et præparat fra en afdød, og kræver maksimal fleksion og rotation. I mange tilfælde af belastningsinduceret discusprolaps synes den udløsende faktor at være “dråben, der får bægeret til flyde over.”

Patogenese

Den traditionelle opfattelse, at discusprolaps skyldes en lokaliseret bule på disken, hvorved trykket på nerveroden giver bensmerter, skal tages med forbehold. Systematiske MR-skanninger viser, at hos1/4-1/3 af forskellige normal-populationer har buler på discus, der er i kontakt med nerveroden. Dette endda påvist på MR i liggende stilling med bøjede ben, så i stående, lordoseret stilling er både antallet og graden af kompression formentligt større. Der er i nogle studier fundet en vis sammenhæng mellem grad af svær kompression og prolapssymptomer, men ikke i andre. Speciel spiller kompression af rod-gangliet en rolle, og en så langstrakt kompression, at den lokale karforsyning lider, ligeså. Men det er stadigt påfaldende, at ret mange har en betydelig kompression af nerven uden relevante symptomer.

Det der tilsyneladende spiller en større rolle er, at der ofte opstår en kemisk irritation fra nucleusmateriale, hvis den er presset helt ud gennem alle annulus-lagene. Herefter bliver den beskadigede nerverod sårbar og vil reagere på tryk. Tryk alene skaber symptomer i en del tilfælde, men langtfra alle. Når der først er kommet en skade i nerveroden, vil den til gengæld være påvirkelig for tryk. Der er sket en sensibilisering.

Der er stor forskel på, om en prolaps er opstået i en i øvrigt intakt discus – bortset fra naturligvis den sprække, der har ligget til grund for prolapsen – eller om den er opstået i en betydeligt degenereret discus. I sidstnævnte fald vil rygsmerterne – og oftest også bensmerterne – vare længere.

Opheling

En skanningspåvist prolaps hos en symptomfri person kan ses efter opheling af symptomgivende prolaps, hvor prominensen er ændret fra nucleus-væv til arvæv, som ikke er inflammatorisk. Ophelingen har også været opfattet som, at den “trækker sig ind igen.” Der sker snarere det, at der dannes først en hinde på nucleus-prominensen – ligesom ved alle andre sår – og senere fyldes gradvist dele af, eller hele prolapsen ud med arvæv.

Forløbet er langvarigt, da helingen ikke – som alle andre steder i kroppen – foregår med forsyninger af næringsstoffer / fjernelse af affaldsstoffer direkte fra blodstrømmen, idet discus ikke har blodkar efter 10-15 års alderen. Discus ernæres ved diffusion gennem dækpladen.

Behandling

Behandling kan være øvelser eller prolapsoperation.

Sidebøjning væk fra symptom-siden lindrer som regel. Dette hænger sammen med, at selv om prolapsen herved kan forstørres lidt, så vil pladsforholdene i foramen intervertebrale bedres endnu mere: Nettoresultatet er så, at der bliver bedre plads til nerven

Prolapsoperation

Operativ fjernelse af prolaps er indiceret ved

• cauda equina syndrom – akut, eller i hvert fald inden for dage
• ved progredierende (timer/dage) parese i benet / armen – ligeledes akut operation
• morfinkrævende smerter efter 1-3 måneder
• fortsat ingen udsigt til bedring efter 3-4 måneder.

Cervicalt skal operation overvejes nøje ved:

• medullær påvirkning
• snurren eller smerter i benene
• øget tonus / spasticitet i benene.

Ved en prolapsoperation fjernes prolaps + nucleus. I en næsten intakt discus kan nucleusrummet fyldes ud igen med arvæv. I en svært degenereret discus øges instabiliteten i en periode, når nucleusmaterialet fjernes, men stabiliseres igen, når nucleus fibroseres helt til, og discus afsmalnes. Tilsyneladende perspektivrige studier af stamcelle-implantering i nucleus pågår. Også degeneration af nabodisci til en svært degenereret discus giver dårligere operationsresultater, da en operation under alle omstændigheder vil øge instabiliteten, i hvert fald for en tid. Man bør således være mere tilbageholdende – alt andet lige – med at operere på en degenereret discus, eller hvis nabo-discus/disci er degenererede.

Antibiotikakur

I 2016(([http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/ECE1966788/danske-forskere-finder-mirakelkur-mod-rygsmerter/ Danske forskere finder mirakelkur mod rygsmerter])) fandt et hold danske forskere ud af at 20% med diskusprolaps havde bakterien Propionibacterium acnes inde i bruskskiven og at den giver opgav til rygsmerterne. Bakterien kan fjernes ved en 3 måneders antibiotikakur.

Sidst opdateret 19. maj 2023