DNA kan hybridisere med sig selv eller med lignende molekyler som f.eks. RNA. Hybridisering kan benyttes til at bestemme beslægtethed mellem gener via stringenstests. Jo tættere to komplementære nukleinsyrer bindes til hinanden, jo tættere er de beslægtede. Hybridisering kan også benyttes til at bestemme tilstedeværelsen af et specifikt DNA-fragment adskilt på en gel (Southern blotting) eller en specifik RNA-sekvens (Northern blotting). Endelig er in situ-hybridisering en proces, ved hvilken specifikke gener kan lokaliseres direkte på kromosomerne, eller påvisning af et udvalgt mRNA, der kan bestemmes inde i den enkelte celle.

Sidst opdateret 19. maj 2023