Dødsfald vil sige at en person har uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed eller ved uopretteligt ophør af hjernefunktion. Man skelner mellem hjertedødskriteriet og hjernedødskriteriet.
Hjertedødskriteriet anvendes ved rutinemæssig dødskonstatering, mens hjernedødskriteriet anvendes hvor der forudses transpantation fra hjernedød donor af perfusionskrævende organer som hjerte, lunger og lever. Hjernedødskritieriet kan stilles klinisk ved undersøgelse af reflekser eller angiografisk ved påvisning af manglende blodgennemstrømning til hjernen.
Dødstyper
Der findes mange forskellige typer af dødsfald. Man inddeler i naturlig død, ulykke, selvmord og drab. Langt de fleste er naturlig død.
Naturlig død
Naturlig død kan være pludselig uventet død hos børn og voksne eller dødfundne.
De hyppigste grunde til pludselig uventet død hos børn er vuggedød, medfødte hjertemisdannelser eller infektioner. Hos ældre børn er det hyppigst meningitis.
De hyppigste grunde til pludselig uventet død hos voksne er coronarartheroschlerose, cerebral atherosclerose, infektioner, aneurismeruptur, hjertemisdannelser, hjerterytmeforstyrrelser.
Ulykker
Ulykker kan være faldulykker, trafikulykker, forgiftninger og drukning. Faldulykker er hyppigst ved ældre, og de dør oftest af komplikationer som lungeemboli eller pneumoni og ikke selve faldet.
Selvmord
Selvmordsraten er halveret på 20 år og er faldende. De metoder kvinder hyppigst bruger er medicin, mens mænd hyppigst anvender hængning, kulilteforgiftning eller ved skud.
Drab
Der er 50-70 drab om året og langt de fleste sker mellem venner eller i familien. Alkohol er impliceret i de fleste tilfælde og årsagen er ofte jalousi.
Hvis lægen ved ligsynet finder grund til mistanke om en forbrydelse:
- Alarmer politiet
- Sørg for at INTET flyttes på findestedet
- Sørg for at INGEN kommer ind på findestedet, før Politiet er ankommet.
- Forbliv på findestedet til politiet er ankommet
Derefter tilkalder politiet om fornødent en retsmediciner. Denne skal om muligt fastlægge dødsårsag, dødsmåde og dødstidspunkt. Retsmedicineren kan foreslå politiet at sagen lukkes på stedet, at liget opbevares til senere undersøgelse, evt. obduktion, eller at der skal foretages akut obduktion.
Indtil det modsatte er bevist eller sandsynliggjort er dødsmåden drab, og der skal handles derefter.
Metoderne der anvendes ved drab er:
- Skarp vold 36,0%
- Kvælning 22,9%
- Skud 18,2%
- Stump vold 16,0%
- Kombineret 4,0%
- Mordbrand 0,7%
- Andet 1,1%
- Ukendt 1,1%
Konstatering af døden
I forbindelse med dødens konstatering, foregår der tre ting:
- Konstatering af døden foregår med de tidlige, sikre dødstegn
- Syning af liget foregår med de sene, sikre dødstegn
- Ligsyn omfatter: syning af liget og udfærdigelse af dødsattest
Se også dødskriterier.
Konstatering af dødens indtræden
De tidlige sikre dødstegn:
- ophør af respiration og hjertefunktion eller
- ophør af hjernefunktion
Bør ordentligvis konstateres af en læge. Lægen overvejer om dødsfaldet skal indberettes.
I visse tilfælde vil en anden sagkyndig, som f. eks. en sygeplejerske kunne konstatere dødens indtræden, især og overvejende hos patienter, hos hvem døden er forventet. Hvis der er forandringer, der er uforenelige med livets opretholdelse, vil døden kunne konstateres af lægfolk, den klassiske er ”når hovedet er skilt fra kroppen”, men også total forkulning kan nævnes.
Omsorg for lig
En person, der antages at være afgået ved døden, skal anbringes under forsvarlige forhold. Er dødens indtræden ikke åbenbar, skal den pågældende være under jævnligt tilsyn og må ikke føres til lighus, før en læge har iagttaget dødstegn. Førend ligsyn er afsluttet og dødsattest er udstedt, må liget ikke anbringes i kiste eller føres til kapel.
Efter dødens indtræden er konstateret, vil liget nu på et sygehus eller lignende kunne flyttes til et særligt rum, der holdes opvarmet til 16 grader Celsius og hvor der er hyppigt tilsyn. Dette lokale kaldtes tidligere “6-timers stuen”, da man dengang ikke måtte flytte liget, før der var gået 6 timer. Dette nu meningsløse udtryk overlever mange steder, selv om man som beskrevet senere kan flytte liget til morgue eller ligrum, når sene sikre dødstegn er konstaterede.
Syning af lig
Foretages af en læge, men påvisning af forandringer uforenelige med livets opretholdelse eller forrådnelse vil, specielt hvis de er udtalte, tillade lægfolk at flytte liget. Man vil ofte samtidig foretage ligsyn, da konstateringen af de sene sikre dødstegn indgår i begge begreber. Lægen overvejer om dødsfaldet skal indberettes, hvis han er første læge, der ser afdøde.
Statistik
Der er ca. 60.000 dødsfald om året. Af disse er 6.000 retslægelige dødsfald, 4.500 retslægelige ligsyn, 1.500 retslægelige obduktioner og 50 drab.
Juridisk grundlag
I § 176 i Sundhedsloven af 24. juni 2005 er det fastsat, at en persons død kan konstateres ved påvisning af
- uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed eller
- uopretteligt ophør af al hjernefunktion.
I henhold til § 177 i loven fastsætter Sundhedsstyrelsen regler vedrørende konstatering af uopretteligt ophør af al hjernefunktion (Cirkulære nr. 1249 af 6/12/2006).
Sidst opdateret 19. maj 2023