En Ekstern Transkutan Pacemaker Eller en Zoll pacemaker anvendes til behandling af bradyarytmier. Indikationen er:

• Behandlingsrefraktær symptomgivende bradyarytmier fx 3 grads AV blok med insufficient eskapade rytme.
• Midlertidig løsning som anvendes ved transport af patienter til invasivt center og/eller ved transport til kardiologisk laboratorium.

Ekstern transkutan pacing er en smertefuld procedure. Såfremt situation og patientens tilstand tillader det sederes patienten. Ved afprøvning eller brug af pacemakeren skal patienten sederes og forberedes på strømimpulserne.

Procedure

Elektroder sættes enten sternum-apex eller anteriort-posteriort:

Så sættes pacerkablet til defribrilatoren. Vælg den afledning, der giver optimal EKG. Dette gøres ved at trykke på LEAD. Afledning I giver som regel mindst forvrængning. Tryk på PACE-knappen. Du kan vælge mellem demand og fixed/konstant pacing (standard er demand):

• Demand: Afgiver pacepuls, når perioden efter det forrige slag overstiger en forudindstillet grænse.
• Fixed/konstant: Afgiver kontinuerligt pacepuls ved den indstillede pacingfrekvens.

Indstil pacingfrekvensen (P/m) med op og ned-tasten, mindst 10 – 20 P/m højere end patientens spontane hjertefrekvens når/hvis den skal afprøves. En pacerfrekvens på en 30 – 40 P/min vil ofte være sufficient for et acceptabelt cardiac output.

Indstil pacestyrken (mA). Der startes med et lavt output på 30 mA, som gradvis øges indtil hver pace-impuls efterfølges af puls/QRS-kompleks (Såkaldt elektrisk capture). Kontroller at pulsen kan føles på patienten (Mekanisk capture) Lad pacestyrken stå 10% over tærskelværdien (mindste effekt der fremkalder kontraktion). Pacetærsklen vil som regel ligge på 40 – 80 mA, men kan sagtens ændre sig undervejs.

En pace-puls, der er dannet af pacemakeren, vises på skærmen som et skarp spike.

Sidst opdateret 19. maj 2023