Et endosom er en membran-afgrænset vesikel (blære) inde i cellen, som fungerer som en slags sorteringscentral for materiale, cellen har optaget udefra ved endocytose. Når en celle optager stoffer fra omgivelserne — fx næringsstoffer, vækstfaktorer eller virus — bliver materialet omsluttet af en del af cellemembranen, som danner en vesikel inde i cellen. Denne vesikel kaldes et tidligt endosom. Her bliver materialet sorteret, hvor noget sendes tilbage til cellemembranen (recycling) og noget sendes videre til sene endosomer og derfra til lysosomer, hvor det nedbrydes.
Sidst opdateret 25. marts 2025