Epilepsi eller Epilepsia kaldes også faldesyge. Det er en tilstand karakteriseret ved gentagne epileptiske anfald der opstår ved en abnorm elektrisk impulsdannelse samtidigt i flere nerveceller i hjernebarken. Der findes forskellige former for epileptiske anfald.

I over 50 % af tilfældene kan årsagen til de epileptiske anfald ikke påvises. Hjerneskade af enhver art, herunder apopleksi, hjernesvulster, betændelsestilstande m.m. kan give anledning til epilepsi. Forstyrrelser i saltbalancen, nyre- og leverskade, forgiftning, alkoholpåvirkning mv. kan alle give anledning til epilepsi. Arvelige faktorer spiller også ind.

Anfaldstyper

Generaliserede anfald (grand mal)

Ledsaget af forbigående bevidsthedstab, oftest med rykvise muskeltrækninger eller muskelstivnen;

Partielle anfald

Også benævnt fokale anfald eller epilepsia focalis. De udløses fra et bestemt område i hjernebarken og giver symptomer svarende hertil, dvs. enten motorisk med rykninger i dele af muskulaturen eller sensorisk i form af lokaliseret prikken og stikken, lyd, lugte eller andre sanseoplevelser. Anfaldene kan også vise sig som stereotype handlinger som smasken, pillen, grimasseren. Ved udbredning af impulsdannelsen kan et anfald der i starten er fokalt, brede sig til hele hjernen og derved medføre bevidsthedspåvirkning eller -tab.

Fokale anfald er epileptiske anfald udløst fra begrænsede områder, ofte en afgrænset læsion, af hjernebarken; begynder med lokaliserede motoriske udfald eller føleforstyrrelser, eksempelvis rytmiske trækninger i en tommelfinger. Kan i løbet af minutter brede sig til hele den samsidige legemshalvdel og herefter blive et generaliseret epileptisk anfald med bevidsthedssvækkelse.

Sidst opdateret 19. maj 2023