Facetsyndrom er en form for facetledssmerter. Det er en akut rygsmerte, hvor mindst to af følgende punkter er opfyldt:
- Rygsmerterne opstod akut
- Ømhed ved kompression af leddet (fjedrings- og rokketest)
- Det tilsvarende dermatom er hyperalgetisk
- Det kan manipuleres med godt resultat
Oprindeligt forestillede sig, at en synovialisfold var kommet i klemme i leddet. Men MR-skanning har ikke kunnet påvise en indeklemt eller inflammeret synovialisfold i sådanne tilfælde, selvom det dog heller ikke har været undersøgt systematisk. At manipulation – hvor knæk-lyd høres i facetleddet – ofte hjælper, har man taget til indtægt for, at patologien måtte sidde dér. I dag ved vi, at den udvidelse af facetleddet, der frembringer knæk-lyden, hæmmer den muskel-spænding/-krampe, som discus har fremkaldt.
Sidst opdateret 19. maj 2023