Freys syndrom (gustatorisk sveden, aurikulotemporalt syndrom) er en kendt komplikation efter kirurgiske indgreb på ørespytkirtlen. Symptomer er at smagsstimulering giver anledning til svedpiblen (hidrose) og rødme forekommende i et område over, foran og under øret. Tilstanden er opkaldt efter Lucja Frey, som beskrev sammenhængen i 1923, men tilstanden blev første gang beskrevet af Baillarger i 1853.
Sygdommen kan behandles effektivt med botulinumtoksin.
Sidst opdateret 9. juni 2023