Glukokortikoider er en form for steroider som frigives i binyrebarken, eller som er afledt heraf. Det mest kendte er nok Cortisol. De blev udviklet tilbage i 1940’erne og har en lang række effekter og behandlingsmuligheder.
Farmakodynamik
Receptorerne for glukokortikoider er intracellulære receptorer, som for andre steroider. Glukokortikoid-receptor-komplekset diffunderer ind i cellekernen og fører til en ændring i proteinsyntese. Deres effekter er:
- at blokere enzymer til dannelse af proinflammatoriske proteiner, såsom prostaglandiner og leukotriener.
- at hæmme makrofagfunktionen.
- at hæmme B-cellers antistofproduktion.
- at hæmme T-cellers funktion.
- at øge blodsukkeret.
- at øge serumcholesterol.
- at nedsætte absorption af Ca2+ fra tarmene.
Generelt kan man altså sige at de hæmmer immunforsvaret og inflammationen.
Farmakokinetik
Glukokortikoider absorberes let i mavetarmkanalen og har en halveringstid omkring 2 timer.
Eksempler
Cortisol er det mest kendte glukokortikoid, men der findes en lang række lægemidler der også anvendes.
Prednisolon
Prednisolon er et syntetisk glukokortikoid, der er ca. 4 gange så potent som cortisol. Binyrerne syntetiserer svarende til 5-7,5 mg prednisolon hver dag. Ved dosering gives typisk peroralt 5-75 mg Prednisolon hver dag.
Bivirkninger
Bivirkninger ved anvendelsen af glukokortikoider er omfattende, og derfor er behandling med glukokortikoider ofte ikke førstevalg og ofte kun midlertidlig.
- Osteoporose
- Diabetes melitus
- Suppression af endogen cortisolproduktion
- Infektionstendens
- Bruskskade
- Seneskade
- Hypertension
- Aterosklerose
- Psykose
- Svamp i munden
- Måneansigt (moonface, buffalo-hump)
- Aseptisk caputnekrose
For at minimere bivirkninger ved behandling, er det en god ide at vælge så små doser som muligt i så kort tid som muligt. Tænkt også på steroidbesparende alternativer og Osteoporoseprofylakse.
Sidst opdateret 19. maj 2023