Kaldes også Haemophilus influenzae fordi man troede den var årsagen til influenza under den spanske syge. Senere fandt man ud af at det var influenzavirus den var gal med. Det er en bakterie man hyppigt finder i lungerne og som en gang imellem kan give noget der minder om Pneumoni. Man ser den især ved patienter der lider af KOL.
Bakterier af slægten Haemophilus er små ubevægelige Gram-negative (0,3-0,5 x 0,5-1,0 μm) kokkoide stave. Bakterierne inddeles i kapsulate og non-kapsulate former, efter om de har kapsel eller ej. De kapsulate former kan yderligere underinddeles i seks typer, A-F efter kapselantigen.
De non-kapsulate former er sædvanligvis apatogene og forekommer i respirationsvejene hos en stor del af befolkningen. Af de kapsulate former er type b helt dominerende ved alvorlige infektioner. Bakterierne overføres ved dråbeinfektion fra syge og raske smittebærere. De fleste mennesker over 5 år har udviklet antistoffer mod de kapsulate H. influenzae og bliver derfor sjældnere syge end børn under 5 år.
Symptomer
Den kapsulate og invasive form kan i luftvejene medføre epiglottitis, otitis media og pneumoni. Herfra ses eventuel bakteriæmisk spredning med sepsis, arthritis eller meningitis til følge. H. influenzae type b var tidligere den hyppigste årsag til meningitis i alderen 2 måneder til 5 år. På grund af vaccination ses infektion med H. influenzae type b nu meget sjældent hos børn. Non-kapsulate former af H. influenzae er lavpatogene og ikke invasive. De ses i luftvejene sekundære til virusinfektioner og ses ofte ved kronisk obstruktiv lungesygdom hos ældre. De findes desuden ved akut og kronisk otitis media hos børn. De non-kapsulate former forsvinder ikke ved vaccination, idet denne netop er rettet mod kapselantigen.
Diagnose
Til diagnostik bruges prøvemateriale fra nasopharynx, ekspektorat, blod, pus eller cerebrospinalvæske. H. influenzae kræver blod for at vokse. Desuden kræves tæt kontakt med andre bakterier, fx S. aureus, som anbringes på pladen efter tilsætningen. S. aureus danner NAD, også kaldet V-factor, som også kræves for vækst af H. influenzae. Kapselantigener bruges diagnostisk, idet man ved tilsætning af specifikt anti-b-serum kan iagttage en kapselsvulstreaktion af H. influenzae type b i mikroskopet.
Profylakse
Som profylakse mod specielt meningitis og akut epiglotitis, vaccineres børn mod H. influenzae type b efter 3, 5 og 12 måneder. Vaccinen, Hib-vaccine, består af renset kapselpolysaccharid. For at få et ordentligt immunrespons er kapselpolysaccharidet bundet til tetanustoksoid. Det anbefales endvidere, at uvaccinerede børn under 15 år, der får milten fjernet, vaccineres. ¨Milten er er vigtigt immunologisk organ i forbindelse med bekæmpelsen af kapsulate bakterier.
Behandling
De fleste stammer er følsomme for ampicillin, som kan bruges til behandling. Imidlertid ses ampicillinresistente stammer, hvorfor man ved livstruende infektioner som meningitis, førend et resistenssvar foreligger, også anvender et 3. generations cefalosporin som cefotaxim eller ceftriaxon.
Sidst opdateret 19. maj 2023