Helicobacter pylori (H. pylori) blev tidligere kaldt Campylobacter pylori og er en bevægelig gramnegativ stav. Den blev isoleret i 1982 af Marshall og Warren og er til stedet i mukuslaget i mavesækken.
H. pylori udviser en specifik, receptor-medieret adhærence til epitelcellerne i fordybningerne (foveolae) på mavesækkens overfladeepitel. Den invaderer ikke epitelet, men beskadiger den
apikale del af cellerne på overfladeepitelet – hvilket medfører nedsat slimproduktion og nedsat beskyttelse af mavesækkens overflade.
Forekomst
Prævalensen stiger med 1% pr. år med alderen.
H. Pylori har en større prævalens i udviklingslande.
Smitte
H. pylori smitter via den gastrisk-orale rute og den fækale-orale rute.
Symptomer
Næsten alle der har H. pylori har en eller anden form for vævsreaktion (kronisk aktiv gastritis), men de fleste forbliver asymptomatiske.
H. pylori medvirker til udviklingen af gastrit, ulcus ventriculi og ulcus duodeni. Den er desuden sat i forbindelse med ventrikelcancer og ventrikellymfomer samt oesophagitis og ulcus oesophagus. Bakterien producerer enzymet urease, der spalter urinstof, hvilket fir pH til at stige i omgivelserne. Dette menes at være forklaringen på H. pyloris evne til at overleve i ventriklens sure miljø.
Helicobacter gastritis giver ikke i sig selv symptomer. De fleste (>80%) HP-positive får aldrig symptomer på infektionen. Af HP-positive dyspeptikere har ca 45% ulcus. Ved fravær af ulcus har HP-eradikation ingen eller ringe effekt på symptomer.
Diagnose
Direkte påvisning udføres ved dyrkning eller mikroskopi af biopsimateriale fra fX duodenum, hvor bakterien ses under mucus oven på cellerne. Indirekte påvisning kan ske ved ureasetest på biopsimateriale, der påviser ureaseaktivitet. En ikke-invasiv metode er oral indgift af urinstof mærket med C14. Urinstoffet vil herefter blive spaltet, hvis der er urease og dermed H. pylori i ventriklen, og C14 vil efterfølgende kunne måles i udåndingsluften. Desuden kan der påvises specifikke IgG-antistoffer i blodet.
H. pylori kan påvises ved en antigentest fra fæces((http://www.ssi.dk/Diagnostik/DiagnostiskHaandbog/100-199/122.aspx)), hvilket har en sensitivitet og specificitet på 96%. Dette er den bedste testmodalitet til at påvise H. pylori infektion. Den mest anbefalede testmodalitet er dog en urea breath test.
Behandling
Behandlingen kan være en af flere forskellige kombinationer, som består af antibiotika, bismuth eller syrehæmmere. Nye kombinationsbehandlinger afprøves stadig for optimalt resultat. En kur er Sydney-kuren, der er en triple-stofkombination. Den består af bismuthsubstrat, tetracyclin og merronidazol. En anden triple-kur er en syrepumpehæmmer, amoxicillin og metronidazol. Man kalder behandlingen eradikationsbehandling, da man tilstræber at udrydde bakterien totalt.
Sidst opdateret 19. maj 2023