Hjernedødskriteriet er et af de to dødskriterier, og handler om dødens konstatering ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion.
I henhold til § 177 i loven fastsætter Sundhedsstyrelsen regler vedrørende konstatering af uopretteligt ophør af al hjernefunktion (Cirkulære nr. 1249 af 6/12/2006).
At være hjernedød vil sige at der er sket et uopretteligt ophør af al hjernefunktion, d.v.s. diagnosen hjernedød stilles til bevidstløse, reaktionsløse og respirationsløse patienter, hvor åndedræt og hjertekredsløbsfunktion er kunstigt opretholdt i respirator.
Diagnose
Diagnosen hjernedød kan med sikkerhed stilles alene på basis af klinisk undersøgelse, når følgende betingelser er opfyldt: Hjernelidelsen skal være kendt, af strukturel natur, utilgængelig for behandling og fastslået som dødelig. Andre, eventuelt blot medvirkende årsager til bevidstløshed og reaktionsløshed, skal være udelukket.
For børn under 1 år kan enkle og sikre kriterier for diagnosen hjernedød ikke angives. Diagnosen hjernedød bør derfor ikke stilles for denne aldersgruppe.
Konstatering af en persons død ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion skal foretages under medvirken af to læger. Den ene skal være den læge, som har behandlet patienten i den sidste fase af sygdommen. Den anden læge skal være speciallæge i neurokirurgi, neuromedicin eller klinisk neurofysiologi. Med hensyn til de almindelige habilitetskrav henvises til § 190, stk. 2, i Sundhedsloven, og de i medfør heraf udfærdigede regler. Der skal ved konstatering af dødens indtræden ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion i hvert enkelt tilfælde i patientjournalen føres nøjagtige optegnelser over den fulgte procedure og herunder angives hvilke læger, der har medvirket ved konstatering af dødens indtræden.
Klinisk undersøgelse
Undersøgelsen omfatter de reflekser, der går over hjernestammen, herunder undersøgelse af respirations-centrets reaktion på CO2 stimulation. Konstateres bortfald af alle hjernenervereflekser, gentages den samlede undersøgelse efter et tidsinterval, der bør være mindst en time. Diagnosen hjernedød bør ikke stilles, før der er forløbet mindst 6 timer fra tab af bevidsthed og ophør af spontan respiration.
Andre diagnostiske metoder
De fleste dødelige hjernelidelser medfører hjerneødem, der kan bringe det intrakranielle tryk op over det systemiske blodtryk, og derved standse hjernens kredsløb. Dette påvises ved cerebrale cirkulationsundersøgelser. Under normale forhold vil røntgenkontraststof injiceret i aortabuen vise sig i hjernens kar i løbet af 1 sekund. Hvis der efter 15 sekunder ikke har vist sig røntgenkontraststof i hjernens blodkar, men i de ekstrakranielle kar, må ny injektion foretages 15 minutter senere. Giver anden undersøgelse samme resultat, er hjernedød dokumenteret.
EEG
EEG (elektroencefalografi) kan kun være vejledende, og ikke diagnostisk, idet isoelektrisk EEG ikke er ensbetydende med hjernedød.
Sidst opdateret 19. maj 2023