Hjernenerverne eller kranienerver er 12 store nerver der kommer fra kraniet (deraf også navnet kranienerver), hvoraf de 10 udgår fra hjernestammen (de første to udgår fra cerebrum). De nummeres fra kraniel retning. De fleste indeholder både motoriske og sensoriske nerver, men de er ikke så skarpt opdelt som i rygmarven. De sensoriske nerver har deres cellelegemer i hjernenerveganglier udenfor hjernestammen – ligesom sensoriske nerver i rygmarven har deres cellelegemer i spinalganglier.
De 12 hjernenerver
De 12 hjernenerver er:
| Hjernenerve | Sensorisk funktion | Motorisk funktion | Nucleus |
|---|---|---|---|
| 1. n. olfactorius | Lugt | – | Bulbus olfactorius |
| 2. n. opticus | Syn | – | Corpus geniculatum laterale |
| 3. n. oculomotorius | – | Øjendrejning opad, medialt og nedad Løft af øvre øjenlåg Pupilkontraktion Akommodation | Nc. oculomotorius Nc. Edinger-Westphali |
| 4. n. trochlearis | – | Øjendrejning nedad-udad | Nc. trochlearis |
| 5. n. trigeminus | Ansigtet | Tyggefunktion | Nc. trigeminus motorius Nc. trigeminus mesencephalicus Nc. trigeminus principalis Nc. trigeminus spinalis |
| 6. n. abducens | – | Øjendrejning lateralt | Nc. abducens |
| 7. n. facialis | Smag på tungens forreste 1/3 Tåresekretion Spytsekretion | Ansigtsmimik | Nc. facialis Nc. salivatorius superior Nc. solitarius |
| 8. n. vestibulocochlearis | Hørelse Ligevægt | – | Nc. vestibularis Nc. cochlearis |
| 9. n. glossopharyngeus | Svælg, blød gane, mellemøre Smag på bagerste 2/3 af tungen Spytsekretion | m. stylopharyngeus | Nc. solitarius Nc. ambiguus Nc. salivatorius inferior Nc. trigeminus spinalis |
| 10. n. vagus | Øregang Torakale og abdominale Viscera til og med flexura sin. Colon transversum | Pharynx, blød gane, larynx, torakale og abdominale viscera | Nc. ambiguus Nc. solitarius Nc. trigeminus spinalis Nc. vagus posterior |
| 11. n. accessorius | – | Hoveddrejning Skulderløft | Nc. accessorius spinalis Nc. ambiguus |
| 12. n. hypoglossus | – | Tungebevægelser |
Nogle bøger benævner også en hjernenerve 0 kaldet n. terminalis. Det er en meget tynd nerve og kan nemt overses ved dissektion af hjernen. En egentlig funktion af n. terminalis er ikke fundet endnu hos mennesker. Hos dyr innerverer den det Vomeronasale organ der detekterer feromoner.
Hjernenerverne er en del af PNS, lige med undtaget af n. opticus der strengt taget et en tractus og både nerven og retina befinder sig i CNS. Hjernenerverne er ikke organiseret efter segmenter ligesom spinalnerverne, men snarere efter funktion hvilket betyder at der er et vist overlap af innervation på bestemte områder.
Hjernenerverne er parrede og findes derfor på begge sider. n. opticus og n. trochlearis er de ENESTE to hjernenerver der krydser side.
Kernerne er for de første to hjernenerver placeret i cerebrum, mesencephalon har de næste to, Pons har fire og Medulla oblongata har fire.
Fibertyper
Hjernenerverne kan indeholde følgende type fibre:
- Somatisk afferente fibre, dvs. sensoriske fibre fra skeletmuskler og hud.
- Somatisk efferente fibre, dvs. motoriske muskler til skeletmuskler.
- Visceral afferente fibre, dvs. sensoriske fibre fra organer.
- Visceral efferente fibre, dvs. parasympatiske fibre til glatte muskler på organer.
Kernerne kan inddeles i følgende typer:
| Fibertyper | Nucleus |
|---|---|
| Somatisk afferente fibre | Nc. trigeminus mesencephalicus Nc. trigeminus principalis Nc. trigeminus spinalis Nc. vestibularis Nc. cochlearis |
| Visceral afferente fibre | – |
| Somatisk efferente fibre | Nc. accessorius spinalis Nc. hypoglossus Nc. abducens Nc. oculomotorius Nc. ambiguus Nc. facialis Nc. trigeminus motorius |
| Visceral efferente fibre | Nc. vagus dorsalis Nc. salivatorius superior Nc. salivatorius inferior Nc. Edinger-Westphali |
Bemærk at ALLE hjernenerver er motoriske, undtagen hjernenerve I, II og VIII. De corticobulbære fibre til de motoriske kerner krydser alle i niveau med kernerne. Det bør også bemærkes at ALLE de motoriske kerner er bilateralt innerveret af corticobulbære fibre, med undtagen af den nederste del af hjernenerve VII og hele kernen for hjernenerve IX, X, XI og XII. Det betyder at der for disse kræves en dobbeltsidig læsion på den ØMN for at der ses symptomer.
Udgang fra kraniet
Efter at hjernenerverne har forladt hjernestammen passerer de igennem kraniet for at komme ud i PNS. Nogle passerer gennem huller i kraniet (foramina) og andre gennem kanaler i kraniet (canalis). Disse huller og kanaler kan indeholde mere end én hjernenerve og herudover også blodkar.
| Foramina/Canalis | Hjernenerve |
|---|---|
| Lamina cribrosa ossis ethmoidalis | n. olfactorius |
| Foramen opticum | n. opticus |
| Fissura orbitalis superior | n. oculomotorius n. trochlearis n. opthalmicus (V1) n. abducens |
| Foramen rotundum | n. maxillaris (V2) |
| Foramen ovale | n. mandibularis (V3) |
| Meatus acusticus internus | n. facialis n. vestibulocochlearis |
| Foramen jugularis | n. glossopharyngeus n. vagus n. accessorius |
| Canalis hypoglossus | n. hypoglossus |
Ganglier
Nogle hjernenerver har parasympatiske eller sensoriske ganglier uden for CNS.
| Ganglion | Fibertype | Hjernenerve |
|---|---|---|
| Ganglion oticum | Parasympatisk | n. glossopharyngeus |
| Ganglion pterygopalatinum | Parasympatisk | n. maxillaris (V2) |
| Ganglion submandibularis | Parasympatisk | n. lingualis (gren af V3) |
| Ganglion ciliare | Parasympatisk | n. oculomotorius |
| Perifær autonomt ganglie fra n. vagus | Parasympatisk | n. vagus |
| Ganglion trigeminale | Sensorisk | n. trigeminus |
| Ganglion spirale | Sensorisk | n. vestibulocochlearis |
| Ganglion vestibulare | Sensorisk | n. vestibularis |
| Ganglion geniculi | Sensorisk | n. facialis |
| Ganglion superior n. glossopharyngeus | Sensorisk | n. glossopharyngeus |
| Ganglion petrosum | Sensorisk | n. glossopharyngeus |
| ganglion jugulare | Sensorisk | n. vagus |
| Ganglion nodosum | Sensorisk | n. vagus |
Innervation
Hjernenerverne innerverer en lang række muskler med forskellige typer af fibre.
| Nerve | Motorisk | Sensorisk | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Tværstribet muskulatur | Glat muskulatur og kirtler | Hud | Viscera og proprioception | Specielle sanseorganer | |
| n. olfactorius | Næsens lugteepithel | ||||
| n. opticus | Retina | ||||
| n. oculomotorius | M. rectus superior M. rectus inferior M. rectus medialis M. obliquus inferior M. levator palpebrae | ||||
| n. trochlearis | M. obliquus superior | ||||
| n. trigeminus | M. temporalis M. masseter M. pterygoideus med. M. pterygoideus lat. M. tensor veli palatini M. tensor tympani M. mylohyoideus M. Digastricus ant | Associeret med parasympatiske ganglier og præganglionære tråde fra III, VII & IX. | Ansigtet og forreste del af skalpen | Proprioception fra mimiske ansigtsmuskler, Tænderne, Slimhinder i mund- og næsehule. | |
| n. abducens | M. rectus lateralis | Proprioception fra m. rectus lat. | |||
| n. facialis | Mimiske ansigtsmuskler M. stapedius M. digastrucus post. M. stylohyoideus | N. intermedius via ganglion pterygopalatinum: Gl. lacrimalis og kirtler i gane, mund- og næsehule – via ganglion submandibularis: Gl. submandibularis Gl. sublingualis | Concha | N. inermedius: smagsløg på tungens forreste 2/3 | |
| n. vestibulocochlearis | Cortiske organ, buegangenes ampuller, sacculus og utriculus. | ||||
| n. glossopharyngeus | M. stylopharyngeus | via ganglion oticum Gl. parotidea | Slimhinde i auris media, oropharynx og bageste 1/3 af tungen. Sinus caroticus. Glomus
caroticum. Smagsløg på tungens bageste 1/3. | ||
| n. vagus | Pharynxkonstriktorer. M. levator veli palatini. Larynxmuskler. | Hjerte og lunger. Muskulatur og kirtler i oesophagus og mavetarmkanal til og med orale 2/3 af colon transversum. | Ydre øregang | Strækreceptorer i hjerte, lunger og mave-tarmkanal. | smagsløg på epiglottis og i svælgslimhinden |
| n. accessorius | ramus externus: M. sternocleidomastoideus, M. trapezius ramus internus (via n. vagus): Pharynxkonstriktorer. Larynxmuskler | ||||
| n. hypoglossus | Ydre og indre tungemuskler | Proprioception fra ydre og indre tungemuskler |
Klinik
Bemærk at udgangsstedet for n. opticus, n. oculomotorius, n. trochlearis, n. trigeminus og n. abducens alle ligger i nærheden af Fossa hypophysialis, hvilket kan være klinisk interessant.
Hjernenerverne kan blive påvirket ved følgende processer:
- Øget intrakranielt tryk.
- Hjerneblødning
- Tumor (rumopfyldende proces)
- Slagtilfælde (Okklusion af blodkar)
- Inflammation
- Multiple schlerose
- Traume
Sidst opdateret 29. maj 2023