Højtryks-lungeødem er en tilstand med svær lungestase og højt blodtryk.
Definition
Tilstand med svær lungestase og højt blodtryk.
Ætiologi
Ses som akut komplikation til hjertesygdomme som hjertesvigt, AMI og arytmier (især AFli). Men lungeødem er også hyppigt sekundært til bl.a. KOL med exacerbation, pneumoni og hypertension.
Kliniske fund
Ofte relativt akut indsættende svær dyspnø, kogende vejrtrækning (evt. med skumsvamp), takypnø, hoste, ortopnø og angst! Ofte symptomer på evt. udløsende årsag, som bronkospasme, febrilia eller angina pectoris. Pt. er bleg/cyanotisk og klamtsvedende, højt BT og takykardi, lav sat-O2. pCO2 ofte lav, stigende pCO2 er et faretegn!
Behandling
Behandling af tilgrundliggende årsag er vigtig.
Pt. lejres siddende, med nasal O2 til sat > 90%. Gives inj. Morfin 2,5 – 5 mg (evt. gentaget) ved angst. Der anlægges KAD Der gives sublingual NTG 0,5 mg, gentaget flere gange. Ved manglende hurtigt fald i BT, påbegyndes NTG-infusion (på hjerteafsnit) Inj. Furix 40-80 mg, gentaget med 15-30 min. interval til diureser opnås 5. Evt. behandling af udløsende årsag, som AFli og KOL (se særskilte instrukser). Behandling monitoreres på BT, RF, satO2, diureser, klinik og gentaget A-pkt. Ved udtrættet pt. eller stigende pCO2/faldende pH, kontakt til anæstesien (63100). NIV behandling på Intensiv er i så fald værdifuld.
Behandling af lungeødem er effektiv – ved manglende effekt, genovervej diagnosen.
Sidst opdateret 19. maj 2023