Hydroxyklorokin er et lægemiddel der anvendes til langtidsbehandling af RA, SLE og JIA. Effekten kommer i løbet af 4-6 måneder. Det dæmper symptomer, men forhindrer næppe ledskade.
Farmakodynamik
Lægemidlet virker antiinflammatorisk. Det koncentreres i cellekerner og lysosomer, binder til DNA og hæmmer DNA replikation. Det nedbryder immunkomplekser. Ellers er virkningsmekanismen ukendt.
Lægemidlet koncentreres specielt i retina.
Farmakokinetik
Der sker en langsom elimination efter års behandling, som ses ved spor i urin år efter seponering.
Bivirkninger
Hydroxyklorokin har få og milde bivirkninger sammenlignet med andre DMARD. Ellers ses:
- Retinopati
- Lysoverfølsomhed
- Kan øge virkningen af digoxin.
Sidst opdateret 19. maj 2023