Hypertension er betegnelsen for forhøjet blodtryk. Man har hypertension hvis blodtrykket er højere end 140/90 mmHg. For diabetespatienter er grænsen 140/85 mmHg. Forhøjet blodtryk er ikke i sig selv et problem, men det giver en øget risiko for hjertekarsygdomme, hvorfor det skal behandles. For unge er både det systoliske og diastoliske blodtryk en risikofaktor, mens det systoliske blodtryk er vigtigere hos ældre.
Vær opmærksom på White coat hypertension der rammer hver 7. patient. Prognosen er god og patienten observeres, men behandles ikke.
Ætiologi
Årsagen til hypertension ved unge er ofte en underliggende sygdom, hvorimod det hos mange ældre skyldes nedsat vaskulær komplians.
Bemærk at indtagelse af 50 g lakrids også kan give hypertension!
Risiko
Tidligere blev grad af hypertension opdelt i ”mild”, ”moderat” og ”svær” hypertension. Dette var misvisende da antallet af hypertensionsrelaterede sygdomme og død er højst i den ”milde” gruppe pga. det store antal patienter. Da grad 1 og 2 hypertension oftest er usymptomatisk diagnostiseres formentlig kun ca. halvdelen af alle tilfælde med arteriel hypertension.
Risikofaktorer
- Familiær disposition til kardiovaskulær sygdom
- Diabetes
- Hyperkolesterolæmi
- Rygning
- Abdominal fedme
- Mænd: omfang > 102 cm
- Kvinder: omfang > 88 cm
- Alder
- Mænd >55 år
- Kvinder > 65 år
- Organpåvirkning:
- Venstre ventrikelhypertrofi ]ved ekkokardiografi eller EKG
- proteinuri / mikroalbuminuri
- forhøjet se-kreatinin
- fundus hypertonicus III-IV
- Andre sygdomme: Cerebrovaskulær sygdom, iskæmisk hjertesygdom, kongestiv hjerteinsufficiens, parenkymatøs nyresygdom, storkar-sygdom og svær retinopati.
Komplikationer
Hypertension øger risikoen for Hypertensionsrelaterede sygdomme:
- Tidlig død
- Atherosklerose
- Iskæmisk hjertesygdom/AMI
- Cerebral apopleksi (infarkt/blødning)
- Hjerteinsufficiens
- Nefropati
- Claudicatio intermittens
Diagnose
Hypertension inddeles i en række grader:
Systolisk | Diastolisk | ||
---|---|---|---|
Normalt | <140 | og | <90 |
1. grads hypertension | 140-159 | og/eller | 90-99 |
2. grads hypertension | 160-179 | og/eller | 100-109 |
3. grads hypertension | >180 | og/eller | >110 |
Isoleret systolisk hypertension (ISH) | >140 | og | <90 |
Behandling
Behandling kan være antihypertensiv behandling med lægemidler. Opfattelsen af arteriel hypertension har gennem de seneste år ændret sig fra at være en sygdomsenhed til en RISIKOFAKTOR oftest forekommende sammen med andre faktorer og tilstande som øger risikoen for cerebro- og kardiovaskulær sygdom og død. Derfor er hensigten med antihypertensiv behandling at beskytte patienten mod disse følgetilstande.
Eksempler på følgesygdomme:
- malign hypertension
- encefalopati
- haemorrhagia cerebri
- venstresidig ventrikelhypertrof
- hjertesvigt
- nyreinsufficiens
- aortadissektion
- trombosis cerebri
- iskæmisk hjertesygdomme
- perifer arteriel insufficiens (claudicatio intermittens)
Non-farmakologisk behandling
Behandlingen af hypertension omfatter ikke kun farmakologisk behandling, men også non-farmakologisk behandling:
- Patienten bør være motiveret.
- Opregning af risikofaktorer samt vurdering af ” 10 års risiko” for apopleksi og AMI. Efterfølgende samtale vedrørende risikofaktorer og plan for ændring af disse.
- Især interveneres i forhold til
- Motion (½-1 time to til fire gange ugentligt)
- Diæt
- Rygestop
Farmakologisk behandling
Farmakologisk behandling omfatter:
Førstevalg:
- Thiazider
- Calciumantagonister
- ACE-hæmmere/Angiotensinreceptorblokkere
Valg i anden række (kun ved anden samtidig indikation):
- α1-blokkere
- β-blokkere
Behandling af specielle tilstande
Graviditet
- Metyldopa, evt calciumantagonist
- ACE-I, ARB, diuretika er alle kontraindicerede
Hjertesvigt
- Overvej altid en ACE-I (ARB) og betablokker (metoprolol, carvedilol)
- Evt tillæg af diuretika
- Angina pectoris – iskæmisk hjertesygdom
Betablokker
- ACE-I og calcium antagonister
Diabetes
- Oftest kombinationsterapi
- DM1 – bør indgå en ACE-I
- DM2 – bør indgå en ARB
Sidst opdateret 19. maj 2023