Ikke naturlig død omfatter alle dødsfald, der er sket primært som følge af skade forårsaget af:
- ulykker
- drab og vold
- tilsigtet selvskade
- legal intervention og krigshandlinger
Ikke-naturlig død inkluderer død som følge af:
- utilsigtede hændelser (fejl) ved undersøgelse og behandling
- bivirkninger og andre komplikationer ved undersøgelse eller profylakse uden tilstedeværende sygdom
- allergiske reaktioner og andre lignende reaktioner, der opstår uden, at der er tale om undersøgelse, behandling eller profylakse
- vold med døden til følge
- selvmord inkl. selvmordsforsøg og anden tilsigtet selvskade med døden til følge
- ulykker (utilsigtet hændelse) ved undersøgelse og behandling, der er primær årsag til døden
- dødsfald som følge af legale interventioner og krigshandlinger
Ikke-naturlig død ekskluderer:
- alle tilfælde af død af naturlige årsager, herunder død pga. bivirkninger og andre komplikationer ved regelret udført undersøgelse og behandling
- død pga. sygdom efter fald og andre ulykker, hvor ulykken ikke er direkte eller primær årsag til sygdom og død
- alle tilfælde af død, hvor dødsmåden ikke kan fastlægges, idet hverken naturlig død og ikke-naturlig død kan udelukkes.
I disse tilfælde anvendes dødsmåden “Uoplyst”
Sidst opdateret 19. maj 2023