Kirtler er celler eller cellesamlinger der har til formål at secernere stof. Deles op i exokrine, endokrine, parakrine og autokrine kirtler.
De epitheliale dele af kirtlen kaldes parenchym, mens det understøttende bindevæv kaldes for struma.
Kirteltyper
Exokrine kirtler
Exokrine kirtler secernerer deres sekret til en udførselsgang som fører til et lumen, f.eks. tarmene. De dannes ved en nedvækst af epithelet til det underliggende lag af bindevæv.
Unicellulære kirtler
Unicellulære kirtler hedder Bægerceller. Bægercellen secernere mucin (slim) som er et glykoprotein og ses ved PAS-farvning.
Tømmer sig ved Merokrin sekretion ved exocytose hvor en vesikel fusionerer med cellemembranen og derved tømmer indholdet ud extracellulært. Tømmer sig fuldstændig på få minutter, hvorefter der oplagres noget nyt mucin i løbet af et par timer. Herefter er cellen klar til sekretion igen, hvilket kaldes sekretions-cyklus. Går til grunde efter ca. 3-5 dage.
Multicellulære kirtler
Multicellulære kirtler kan inddeles i Intraepitheliale kirtler, Secernerene epithelflade og sekretoriske endestykker.
Intraepitheliale kirtler
Små ansamlinger af kirtelceller, som ligger indenfor overfladeepithelets tykkelse (littréske kirtler i urinrøret)
Secernerene epithelflade
Lag af ensartede sekretoriske celler (ventriklens overfladeepithel) og er ikke vokset ned i det underliggende bindevæv.
Sekretoriske endestykker
Har endestykket liggende i bindevævet, og kontakten til overfladen sker ved en udførelsesgang. Kirtlen inddeles på baggrund af forgreningsgraden af udførselsgangene. Simple kirtler (uforgrenede) og sammensatte (forgrende). Disse inddeles yderligere op i tubulær, alveolær og acinær.
- Tubulær – Den sekretoriske del er rørformet med ensartet lumen
- Alveolær – Den sidste del udformet som en sæk, hvorved lumen udvides
- Acinær – Ydre form som en sæk, mens lumen er rørformet.
Endokrine kirtler
Endokrine kirtler secernerer deres sekret til blodet, altså har ingen udførselsgang. De dannes ligesom exokrine kirtler ved en nedvækst af epithelet i det underliggende lag af bindevæv. Herefter degenereres nedvækststilken og kirtlen vaskulariseres.
Parakrine kirtler
Parakrine kirtler afgiver deres sekret til omgivelserne hvor det påvirker nabocellerne.
Autokrine kirtler
Autokrine kirtler afgiver deres sekret til omgivelserne hvor det påvirker cellen selv.
Sekret
Celler der secernerer polypeptider har en moderat mængde rER og et veludviklet Golgi apparat. Cellerne indeholder sekretvesikler og der sker også oplagring.
Celler der secernerer steroidhormoner har et veludviklet sER. Cellerne indeholder lipiddråber og mange mitokondrier, men ingen sekretvesikler.
Serøse endestykker
Sekretet er tyndtflydende og indeholder oftest enzymer. Cellerne er farvet basofilt basalt og eosinofilt apikalt, og kernen er afrundet og placeret basalt, og desuden ses lumen til at være snævert formet.
Mukøse endestykker
Sekretet er tyktflydende (Mucin) og har smørende eller beskyttende effekt. Kernen er affladet og lokaliseret basalt i cellen. Cytoplasmaet er lyst og ”blæret”. Der ses et stort lumen.
Blandede endestykker
Indeholder både serøse og mukøse celler – seromukøse celler. De mukøse celler er inderst og omgivet af en halvmåne af serøse celler kaldet von Ebnerske halvmåner. De serøse celler når lumen ved intercellulære sekretkapillærer.
Sekretionsmekanismer
Merokrin sekretion
Merokrin sekretion sker ved exocytose, dvs. hvor en vesikel fusionerer med cellemembranen. Der sker ikke noget tab af cellesubstans.
Eksempler på kirtler der har merokrin sekretion er ekkrine svedkirtler og spytkirtler.
Apokrin sekretion
Apokrin sekretion sker ved at en del af cytoplasma afsnøres sammen med sekretet til omgivelsene. Forekommer i brystkirtler og svedkirtler.
Eksempler på kirtler der har apokrin sekretion er apokrine svedkirtler, Gl. mammaria, gobletceller og cerumenproducerende kirtler.
Holokrin sekretion
Holokrin sekretion sker ved afgivelse af hele celler, der undergår totalt forfald.
Eksempler på kirtler der har holokrin sekretion er talgkirtler og Meibomske kirtler.
Aktiv transport
Sekretet afgives ved aktiv transport over membranen, hvilket koster ATP. Et eksempel er secernering af HCl fra ventriklens parietalceller.
Sidst opdateret 19. maj 2023