Komælksproteinallergi (KMPA) forekommer hos ca. 1 % af børn i første leveår. Oftest opstår symptomerne få dage/få uger efter introduktion af komælksbaseret modermælkserstatning. I nogle få tilfælde kan barnet reagere på komælksproteiner udskilt i moderens mælk, når moderen selv indtager mælk og mælkeprodukter.
Komælksallergi opstår især hos børn med disposition for allergiudvikling, og opstår hyppigst hos børn der de første levedage/uger har fået komælksbaseret modermælkserstatning.
Børn med komælksallergi kan have forskellige symptomer, som også forekommer hyppigt hos børn uden at der er allergi som årsag. Derfor er der mange forældre der mistænker at deres barn har komælksallergi som årsag til f.eks. eksem. Imidlertid har flere undersøgelser vist at diagnosen kun kan bekræftes hos ca. 1/3 når der foretages korrekt diagnostik. Det er vigtigt at være omhyggelig med diagnosen for at sikre korrekt behandling og undgå risiko for fejlernæring.
Komælksproteinallergi er en immunologisk betinget (påvist eller overvejende sandsynlig) overfølsomhedsreaktion med objektivt reproducerbare symptomer eller tegn, udløst af indtagelse af komælksproteiner i en mængde som tolereres af raske individer. Sensibilisering vil sige påvisning af IgE antistoffer ved hudpriktest og/eller blodprøve med måling af specifikke IgE antistoffer mod et specifikt allergen som f.eks. komælksprotein – uanset om der er symptomer på allergi. IgE-medieret komælksallergi er klinisk dokumenteret komælksallergi med påvist IgE sensibilisering overfor komælksproteiner.
Symptomer
Ca. 60 % af børnene har symptomer fra huden i form af atopisk dermatitis (bøjefureeksem), som hyppigst starter på kinderne, omkring og bag ørerne – i panden, på arme og bens strækkeside, i bøjefurer (albuebøjninger og knæhaser) evt. også spredt på kroppen. Nogle har også nældefeberreaktioner i relation til indtagelse af komælksprotein.
Ca. 55-60 % af børnene har mavetarmsymptomer f.eks. opkastninger, diare, mavesmerter.
Kolik, som det eneste symptom, er sjældent et tegn på KMPA.
Ca. 1/3 har symptomer fra luftvejene i form af rhinitis/conjunctivitis (irritation i øjne, næse, tåreflåd/næseflåd) eller nedre luftvejssymptomer i form af hvæsende vejrtrækning og hoste. Langt størstedelen (over 90 %) har 2 eller flere symptomer samtidig, og over 70 % har symptomer fra 2 eller flere organsystemer på samme tid. Ved vedvarende svær børneeksem/atopisk dermatitis kan dette symptom dog være eneste tegn på KMPA eller anden fødevareallergi.
Sensibilisering
Sensibilisering vil sige påvisning af IgE antistoffer ved hudpriktest og/eller blodprøve med måling af specifikke IgE antistoffer mod et specifikt allergen som f.eks. komælksprotein – uanset om der er symptomer på allergi.
Hos ca. 40-60 % af småbørn (< 1-2 år) med KMPA kan der ved priktest eller blodprøve (specifikt IgE = allergiantistof) påvises IgE antistoffer mod mælk og i så fald drejer det sig om IgE-medieret KMPA. Hos større børn er andelen med IgE medieret KMPA højere. De børn som har negativ priktest og specifikt IgE mod komælksprotein, kan have de samme symptomer, som børn med positive tests.
Diagnose
Diagnosen KMPA kan ikke stilles ved hverken positiv priktest mod mælk eller positivt specifikt IgE (allergiantistof) mod mælkeprotein. Begge tests afklarer kun om barnet er sensibiliseret dvs. har påviselige IgE antistoffer, men ikke nødvendigvis om barnet har en klinisk allergisk reaktion på indtagelse af komælk. Sensibilisering kan være et normalt og forbigående fænomen især ved lave værdier/små reaktioner. Hvis der er en stor priktest for mælk, dvs. > 6 mm (gennemsnitsdiameteren), eller hvis specifikt IgE mod mælkeprotein er mindst klasse 3 er der dog en større sandsynlighed for at barnet også har klinisk KMPA; men dette afhænger også af f.eks. allergenekstraktet, metoden og barnets alder. Disse tests er derfor kun vejledende for, om der foreligger KMPA – og kan bruges til at bestyrke mistanken herom.
Diagnosen skal altid bekræftes ved kontrolleret elimination og provokation, hvor
- symptomerne skal forsvinde / reduceres betydeligt på en diæt helt uden mælk og mælkeproteiner
- Symptomerne genopstår ved provokation med mælk
- Symptomerne forsvinder / reduceres igen betydeligt på fornyet diæt helt uden mælk og mælkeproteiner
Desuden skal differentialdiagnoser udelukkes.
Prognose
Prognosen ved mælkeallergi er god. Ca. 50 % kan tåle mælk ved 1-års alderen. Ca. 75 % tåler mælk ved 2-års alderen, og ved 3-års alderen kan 90 % af børn med mælkeallergi i første leveår tåle mælk og mælkeprodukter i normalt omfang. Kun ganske få har vedvarende mælkeallergi i den sene barnealder.
Børn med KMPA i første leveår har en klart øget risiko for at udvikle andre fødevareallergier f.eks. overfor æg, fisk og kornprodukter. Endvidere har de en klart øget risiko for at udvikle astma og høfeber samt allergi overfor inhalationsallergener, især husstøvmider, kat og hund, men også pollenallergi. Den gruppe af børn med mælkeallergi, som har størst risiko for fortsat at have KMPA efter 3 års alderen, og for at udvikle andre allergier, er især børn med IgE-medieret KMPA, det vil sige positiv priktest og/eller positivt specifikt IgE mod komælksprotein.
Sidst opdateret 19. maj 2023