Kræft eller cancer er en betegnelse for malign neoplasi, men strengt taget ikke for benign neoplasi. Alligevel er det udbredt også at medtage nogle former for benigne neoplasier i cancerbegrebet, hvor man så skelner mellem benign og malign cancer (som man også gør det for neoplasi).

Cancer og immunforsvaret

Man har tidligere forestillet sig immunsystemet som vagthund for cancer (immune surveillance teorien) – dette synes dog ikke at være tilfældet. I de tidlige stadier af cancer ses ikke den inflammation som er nødvendig for aktivering af adaptiv immunitet – i de senere stadier som kan være præget af celledød kan en inflammatorisk reaktion ses med infiltration af bl.a. lymfocytter, såkaldte tumorinfiltrerende lymfocytter, lige som der kan registreres tumor-specifikke antistoffer, dog ikke i en grad så tumor går i remission.

Visse af de mutationer der er led i den maligne transformation kan bevirke at tumorcellerne udtrykker tumor antigener. Man skelner her mellem:

• Tumor-specifikke antigener som kun ses på tumorcellen
• Tumor-associerede antigener, som også ses på normale celler, men som enten udtrykkes i langt mindre grad på de normale celler eller kun udtrykkes på specielle celler, oftest de såkaldte onco-foetale antigener.

Tumor antigener kan være mål for forsøg på induktion af et adaptivt immunsvar med det formål at eliminere tumor-celler. Det skal dog her nævnes at tumorceller oftest udgør en meget heterogen population, hvorfor immunterapi kan medføre selektion af subpopulationer af cancerceller som ikke udtrykker det antigen som immunsvaret er rettet imod. Et vigtigt forskningsområde i dag er forsøg på fremstilling af cancer-vacciner baseret på isolering af patient-dendritceller (man isolerer monocytter fra perifert blod, og disse monocytter modnes v.hj. af vækstfaktorer/cytokiner til dendrit-celler). Disse dendritceller kan herefter loades med tumorcelle-ekstrakt, hvorved dendritcellerne kan præsentere tumor-antigener efter tilbage-infusion til patienten. Herefter kan ses et adaptivt immunsvar rettet mod tumorceller.

Hvis det er muligt at definere tumor-specifikke antigener er en mulighed at fremstille specifikke monoklonale antistoffer, som kan indgives til patienten. Disse antistoffer kan kobles med et toksin (fx ricin) eller med radioaktiv isotop, og kan så dræbe tumorcellen.

Hæmatologiske cancerformer (specielt leukæmier og lymfomer) forsøges i dag også behandlet med autolog eller – bedre – allogen knoglemarvstransplantation. Man kan her give en ellers letal kombineret behandling med kemoterapi-bestråling, efterfulgt af infusion af de nye (raske) stamceller fra knoglemarvstransplantatet. Der er tegn på at tilstedeværende modne allogene T-lymfocytter i denne situation kan være af stor betydning som Graft versus Tumor (GVT) aktive celler.

Hvad angår de hæmatologiske cancerformer har der de senere år været en del succes med behandling med infusion af monoklonale antistoffer mod visse cellemembran molekyler som (udover på raske celler) findes på de maligne celler (fx indgift af anti-CD20 til patienter med non-Hodgkin lymfom).

Sidst opdateret 19. maj 2023