De kvindelige ydre genitalier består af labia majora, labia minora, clitoris, bulbi vestibuli, gll. vestibulares major, urethra og gll. paraurethrales. De indre genitalier består af ovariet, tubae uterinae, uterus og vagina.

Funktionen af de kvindelige genitalia er at danne og færdigudvikle æg, at danne kønshormoner, at huse fosteret når det vokser og at fungere som fødselsvej.

Det vigtigste reproduktionsorgan hos kvinden er ovarierne. Disse producerer ægget hvert måned og hormonerne østrogen og progesteron, som begge er hormoner der fremmer kvindelige kønskarakterer, såsom bryster og brede hofter. Ovarierne er bundet til uterus med ligamender.

Ved ovulation (ægløsning) sendes der et æg hen i uterus. Uterus’ væg består af 3 lag: perimetrium, der er det tynde ydre, membranøse lag, myometrium, der er det midterste, muskuløse lag og endometrium, der er det indre kirtellag. Det er myometriet der giver de veer der føder barnet under fødslen. Nogle gange kan man også få kramper i disse muskler (som alle andre af kroppens muskler) der kan være smertefulde – dette kaldes uterus kramper.

Endometriet undergår en del forandringer under den kvindelige reproduktionscyklus. Hvis der er den rette hormonstimulation, vil endometriet være i stand til implantation af et æg. Det er også endometriet der danner placenta under befrugtningen.

Imellem uterus og vagina har vi cervix, som er en sphincter der forhindrer bakterier og andre fremmede mikroorganismer i at komme op i uterus.

Ofte ser man en vinkelbøjning mellem corpus uteri og cervix uteri, så corpus er bøjet fremad i forhold til cervix, hvilket man kalder for anteflekteret. Ligeledes ser man også en vinkelbøjning mellem vagina og aksen gennem cervix, så der fortil dannes en åben vinkel mellem vagina og cervix, hvilket man kalder for anteverteret. Uterus er ofte både anteverteret og anteflekteret.

Menstruationscyklus

Når en kvinde kommer i puperteten får hun normalt sin første menstruation (menarchen) i alderen 9-15 år (gennemsnit er 12-13 år). Menstruationen fortsætter hver måned, undtagen under graviditet. Dette fortsætter indtil overgangsalderen (menopausen) der typisk er sidst i 40’erne eller i begyndelsen af 50’erne.

En kvinde kan også få udebleven menstruation (amenoré) – dette sker oftest pga. meget lav kropsvægt eller hård træning. Den slags signaler (stress signaler) sendes til hypothalamus der så holder op med at syntetisere hormonet GnRH. Dette hormon er vigtig for adenohypofysens produktion af LH og FSH, der er vigtige for både menstruation og ægløsning. Hvis hypothalamus holder op med at producere GnRH, stoppes menstruation og ægløsning.

Ved normal menstruationscyklus, vil der hver eneste måned vokse blodkar ind mod endometriet, for at forberede endometriet i det tilfælde at der sker fertilisation. Hvis ikke der sker en fertilisation, udskilles endometriets blodkar og det er dette der giver ophav til blødning under menstruation. I gamle dage (i 1800 tallet) troede man at blødningen skyldes at uterus græd, fordi kvinden ikke var blevet gravid – men her er man heldigvis blevet klogere.

En menstruationscyklus varer i ca. 28 dage. Cyklussen kan inddeles i to halvdele. De første to uger inden ovulation (ægløsning) kaldes den præovulatoriske eller follikulære fase. De to uger efter ovulation kaldes den postovulatoriske eller luterale fase. Dag 1 defineres som dag hvor menstruation begynder.

Menstruationscyklussen indvolverer hormonerne FSH og LH der begge secerneres af adenohypofysen og er reguleret af hypothalamus i hjernen. Det er netop denne topstyring der gør at en menstruationscyklus kan blive påvirket af følelser, såsom stress, bekymringer etc. Disse påvirker sekretionen af FSH og LH og dermed menstruationscyklus.

Ved menopausen secernerer adenohypofysen stadigvæk FSH og LH, men ovarierne er stoppet med at virke, så de ikke secernerer østrogen og progesteron, hvilket betyder kvinden ikke får nogen menstruationscyklus.

Præovulatoriske fase

I den præovulatoriske fase indvolveres hormonet FSH (Follikel stimulerende hormon), der syntetiseres af hypofysens adenohypofyses gonadotrope celler. FSH stimulerer ovariske follikler (folliculus ovaricus) til at vokse og stimulerer follikelceller til at secernere østrogen. En ovarisk follikel er en follikelcelle der indeholder et æg (oocyt), granulosa celler og theca celler.

FSH får en primær follikel til at udvikle sig. Kun en ovarisk follikel udvikler sig hver måned. Som regel skifter det imellem venstre og højre ovarium hver måned, men FSH kan i princippet få hver ovarie til at modne et æg – dette vil give tveæggede tvillinger. De fleste kvinder udvikler dog kun et æg hver måned.

Postovulatoriske fase

I den postovulatoriske fase indvolveres hormonet LH, der også syntetiseres af hypofysens adenohyoofyses gonadotrope celler. LH giver ægløsning, dvs. ægget kommer ud af follikelcellerne i ovariet og ind i tuba uterina og kvinden kan nu blive gravid.

Follikelcellerne kaldes nu corpus luteum (det gule legeme), fordi der ikke længere er et æg i dem. LH stimulerer follikelcellerne til at producere progesteron og en smule østrogen. Progesteron giver en udvikling i blodkarene i endometriet.

Navnet progesteron betyder at forberede til graviditet. Det er altså dette hormon der gør kvinden klar til at blive gravid, ved at få blodkar i endometriet til at vokse og endometriet til at blive tykkere. Disse blodkar skal bruges til at give ægget ernæring hvis det bliver fertiliseret og kommer til at sidde fast i endometriet. Østrogen får endometriet til at vokse en smule, men det påvirker ikke vaskulariseringen af endometriet.

Hvis kvinden ikke er blevet gravid omkring dag 28, vil manglende LH fra hypofysen få corpus luteum til at skrumpe, så det bliver til Corpus Albacans (det hvide legeme). Progesteron bliver så ikke længere secerneret og blodkar vokser ikke længere i endometriet. Det er dette fald i progesteron der får blodkarene til at blive afstødt.

Det er mængden af progesteron der bestemmer vaskulariseringen af endometriet og dermed hvor meget blod der kommer ud ved en menstruation. Det er altså progesteron der bestemmer blodmængden under menstruationen.

Ægløsningstests måler mængden af LH i urin (eller blod). Det betyder at testen er positiv i hele den postovulatoriske fase. Progesteron får også kropstemperaturen til at stige cirka 1 grad, fordi metabolismen stiger pga. væksten af endometriet og vaskulariseringen, hvilket skaber varme. Det betyder man kan måle kropstemperaturen og hvis den stiger har kvinden ægløsning.

Hvornår i cyklussen kan man blive gravid?

Man kan kun blive gravid så længe ægget befinder sig i tuba uterina (æggelederen). Man kan ikke blive gravid så længe ægget er i ovariet (den præovulatoriske fase) og man kan ikke blive gravid når ægget har nået livmoderen, fordi da er ægget dødt. I praksis betyder det at det er ca. 3 dage efter ægløsning man kan blive gravid.

2 celle – 2 gonadotropin modellen

2 celle – 2 gonadotropin modellen eller teorien er en model der siger at det kræver 2 celler og 2 gonadotropiner for at producere steroiderne der secerneres fra den ovariske follikel. Den ovariske follikel består af et æg (oocyt), granulosa celler og thecaceller.

LH  binder til thecaceller, hvilket danner androgener udfra cholesterol. Disse transporteres så over i en granulosacelle, hvor FSH binder og ved aromatase omdanner det til østrogen.

Progesteron syntetiseres også fra theca og granulosa celler.

Fertilisation

Fertilisationen er den proces hvor den kvindelige gamet (ægget) og den mandlige gamet (sædcellen) fusioneres og bliver til et zygot.

Sædcellens rejse mod ægget

Ved ejakulationen sendes der millioner af sædceller ind i vagina og de kommer ud på en rejse, som de fleste ikke overlever. De fleste bliver skyllet ud af vagina igen og andre bliver dræbt af det syrlige miljø i vagina. Mange overlever dog da der er beskyttende elementer i væsken omkring dem.

Næste del af rejsen er hvor sædcellerne skal ind i cervix, som er åbningen ind til uterus. Normalt er den tæt lukket, men under ovulationen er den åben i nogle få dage, hvilket gør det muligt for sædceller at kunne komme ind i uterus.

Når sædcellen er kommet ind i uterus skal den finde ægget. En del bliver dog dræbt af immunforsvaret, fordi de detekteres som fremmede mikroorganismer. Når sædcellerne er kommet igennem uterus svømmer halvdelen ind i den tuba uterina (æggeleder) der er tom, mens den anden halvdel svømmer ind i den halvdel hvor ægget findes. På dette tidspunkt er der kun omkring et par tusinde sædceller tilbage.

Inde i tuba uterina findes der cillier der skubber ægget hen mod uterus. For at finde ægget må sædcellerne svømme imod denne strøm af cillier og nogle bliver fanget heri.

Når sædcellerne når ægget er der kun få tilbage. Ægget er omringet af et beskyttende lag af små celler der hedder corona radiata. Sædcellerne må skubbe sig igennem dette lag for at nå æggets yderste lag zona pellucida. Når en sædcelle når zona pellucida binder den sig til en speciel sædcellereceptor, som får sædcellernes acrosomer til at udskille fordøjende enzymer, der får sædcellen til at kunne komme igennem laget.

Inden for zona pellucida er et lille væskelag som omringer æggets membran. Den første sædcelle der får kontakt vil befrugte ægget. Sædcellen fusionerer med membranen og ægget trækker sædcellen indenfor ægget. Dette medfører ændringer i æggets membran der forhindrer andre sædceller i at komme indenfor. Ægget udskiller kemikalier der forhindrer sædceller i at komme i kontakt med ægget og skaber en beskyttende membran. Zona pellucida bliver fuldstændig hård og forhindrer nye sædceller i at komme ind.

Udveksling af genetisk materiale

Der dannes nu en membran omkring det mandlige genom der indeholder 23 kromosomer. Ligeledes fortsætter ægget sin celledeling og har også 23 kromosomer klar. Mikrotubuli bringer de to sæt af 23 kromosomer mod hinanden og der skabes nu et nyt gensæt. Cellen kaldes nu en zygot.

Implantationen

Mikrotubuli transporterer nu det fertiliserede æg videre mod uterus hvor det gennemgår implantation i endometriet. Implantationen sker ca. 1 uge efter ægløsning.

På dette tidspunkt kaldes ægget en blastocyst og består af en ydre kappe kaldet trofoblast og en indre cellemasse. Ægget vandrer nu ned mod endometriet hvor syncitiotrofoblast (det yderste epithellag af trofoblasten) penetrerer epithelet og blodkarene – det er denne invasion hvor der etableres næringskontakt mellem moder og foster og placenta dannes. Det underliggende lag i trofoblasten kaldes cytotrofoblast og er trofoblastens stamcelle. Invasionen fortsætter og hele ægget opsluges af endometriet.

To sække omkranser fosteret: cavitas amniotica og cavitas chorionica. Den ydre cavitas chorionica begynder at secenere HCG (human chorionic gonadotropin). HCG går ind i moderens blodbane og påvirker ovarierne. HCG får corpus luteum til at fortsætte med at secenere progesteron i resten af graviditeten. HCG gør altså det samme som LH også selvom hypofysen ikke secenerer LH. Da der ikke sker noget fald i progesteron, vil endometriet ikke blive afstødt. Kropstemperaturen forbliver også høj.

Nogle gange når man serøst bløder under graviditeten, kan fosteret blive afstødt. Dette afhjælper man ved at give kvinden progesteron, som så modvirker at fosteret bliver afstødt.

Graviditetstests måler HCG niveaet i urin.

Embryologi

De kvindlige og mandlinge kønsorganer er dannet udfra samme ophav.

Ovariet

I 4. fosteruge dannes i den intermediære mesoderm en genitalkam. Både mesenchym og coelomepithel indgår i dannelsen af gonaden.

Fra blommesækkens væg vandrer i 5.-6. uge primordiale kønsceller langs det dorsale tarmkrøs ind i genitalkammens mesenchym. Her vil disse primordiale kønsceller senere differentiere til oogonier.

Fra genitalkammens coelomepithel vokser kønstrenge ned i mesenchymet og opnår kontakt med de primordiale kønsceller. Fra kønsstrenge udvikles follikelceller og fra mesenchymet udvikles thecaceller.

Vandringen af ovariet finder sted ved skrumpninger og kontraktioner i gubernaculum. Efterhånden vokser gubernakiet imidlertid fast i den müllerske gang ud for det område der senere bliver til uterinhjørnet.

Uterus

Den primitive uterus er dannet ved sammenvoksningen af de to müllerske gange på midtlinjen.

Tuba uterina

Tuba uterina dannes ud fra den müllerske gang, der kranielt er åben ud til kropshulen og bliver forsynet med fimbria Kaudalt fusionerer de to gange på midtlinjen og sinus urogenitalis kontaktes og der dannes en vaginalplade der kanaliseres.

Vagina

Den øverste del udvikles fra den kaudale del af den müllerske gang, der kontakter sinus urogenitalis og danner en vaginalplade der kanaliseres. Den nederste del er således udviklet fra sinus urogenitalis.

Labia minora

Genitalfolderne (urethral folds) udvikler sig hos kvinden til labia minora.

Labia majora

Genitalvoldene (genital swellings) udvikler sig hos kvinden til labia majora.

Sidst opdateret 26. juni 2023