En lægeerklæring er en beskrivelse af en patients helbredsmæssige forhold. Der må ikke i en lægeerklæring stå lægens egne synspunkter eller konklusioner om patientens ret til sociale ydelser. En lægeerklæring kaldes ofte også for en lægeattest.

Typer af lægeattester

• LÆ 105 – Journaloplysninger fra sygehus (14 dage)
• LÆ 115 – Journaloplysninger fra speciallægepraksis (14 dage)
• LÆ 125 – Statusattest (14 dage)
• LÆ 135 – Specifik helbredsattest (14 dage efter kons./30 dage efter anmodning)
• LÆ 145 – Generel helbredsattest (14 dage efter kons./30 dage efter anmodning)
• LÆ 155 – Speciallægeattest (1 mdr. efter konsultation/2 mdr. efter anmodning)
• LÆ 165 – Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling
• LÆ 225 – Attest vedrørende kronisk sygdom (7 dg efter kons./14 dg efter anmod.)
• LÆ 265 – Lægeattest til Rehabiliteringsteam (14 dage efter kons./30 dage efter anmodning)
• LÆ 275 – Lægeattest fra Klinisk funktion (14 dage efter kons./30 dage efter anmodning)
• LÆ 285 – Attest til Sygedagpengeopfølgning

Juridisk fundament for lægeerklæringer

Autorisationsloven gør det til en læges pligt at udarbejde lægeerklæringer til det offentlige¹:

“En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed. En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed i det efter formålet fornødne omfang at afgive erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af vedkommende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger eller får offentlige, økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler for afgivelse af erklæringer. “.

Men en læge må ikke udtale sig om noget han ikke er fagligt uddannet til²:

“En sundhedsperson må ikke afgive erklæringer om sygdomme eller forhold, som vedkommende ikke har fornødent fagligt kendskab til”

Indhold i lægeerklæring

En erklæring skal indeholde oplysninger om³:

• Patientens navn, personnummer og adresse
• Sundhedspersonens navn, autorisationsID, virksomhedsadresse og uddannelse (herunder evt. speciallægetitel)
• Hvilke oplysninger i erklæringen der beror på sundhedspersonens egen undersøgelse af patienten, og hvilke der stammer fra patienten selv, tredjemand eller patientjournaler m.v.
• Hvorvidt patienten sædvanligvis benytter den sundhedsperson, der har udfærdiget erklæringen
• Sundhedspersonen skal anføre sin vurdering af patienten og medtage de forhold i erklæringen, som sundhedspersonen finder relevant for at kunne opfylde formålet med erklæringen
• Erklæringen skal være dateret og forsynet med sundhedspersonens underskrift eller på anden måde entydigt kunne henføres til sundhedspersonen

Der skal skrives på et sprog så lægmand kan forstå det⁴:

“I erklæringer, der udstedes til brug for personer, myndigheder eller institutioner, der ikke kan forudsættes at være i besiddelse af sundhedsfaglig viden, skal der så vidt muligt benyttes danske eller almindeligt accepterede betegnelser for sygdomme og anatomiske forhold m.m.”

Tidsfrist

Lægen skal lave lægeerklæringen så hurtigt som muligt⁵:

“Sundhedspersonen skal efter undersøgelse af den pågældende patient udfærdige erklæringen uden unødigt ophold. I tilfælde, hvor en erklæring udfærdiges på baggrund af oplysninger, som sundhedspersonen er i besiddelse af ved modtagelsen af anmodningen om at afgive en erklæring, skal erklæringen udfærdiges inden for rimelig tid, efter at anmodningen er modtaget”

Referencer

1. Autorisationslovens §20
2. Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse fra 2011 om afgivelse af erklæringer §4
3. Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse fra 2011 om afgivelse af erklæringer §5
4. Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse fra 2011 om afgivelse af erklæringer §7
5. Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse fra 2011 om afgivelse af erklæringer §8

Sidst opdateret 19. maj 2023