De lymfoide organer er dels de centrale, også kaldet de primære eller modningsorganerne, dels de sekundære eller perifere lymfatiske organer. Man skelner altså mellem primære lymfoide organer (knoglemarven og thymus) og sekundære lymfoide organer (milten, lymfeknuder og MALT).

I de centrale organer modnes B-lymfocytterne og T-lymfocytterne ud fra multipotente stamceller via lymfoide progenitorer til modne, naive lymfocytter. For B-lymfocytternes vedkommende sker modningen i knoglemarven (for nogle cellers vedkommende med en sluttelig modning i milten), mens for T-lymfocytternesvedkommende den sidste del af modningen foregår i thymus (brisselen). Modningen af B- og T-lymfocytter omfatter udviklingen af den store diversitet af specificiteter (ved gen-rearrangeringer og koblingen af to kæder, for B-celle receptorens vedkommende af en tung (H) kæde og en let (L) kæde, for T-celle receptorens vedkommende af en β og en α kæde), efterfulgt af en bortselektion (negativ selektion) af selv-reaktive celler. I føtallivet sker modningen af de hæmatopoietiske celler først i blommesækken, dernæst i milt og lever, og i slutningen af fostertilværelsen i knoglemarven.

Sidst opdateret 19. maj 2023