Malign melanom

Malign melanom
Malign melanom

Ondartet cancer i modermærker – også kaldet Modermærkekræft. For at få denne diagnose skal ABCD-huskereglen være opfyldt:

  • Asymmetry
  • Border irregularity
  • Colour (2 or more colours)
  • Diameter > 6 mm

Der er ofte anamnestiske holdepunkter for udvikling af melanom i et tidligere benignt nævus. De første tegn på ændring i morfologien er vækst, kløe, ændring i farve eller tykkelse samt blødning.

Forekomst

Der konstateres ca 1800 nye tilfælde af malignt melanom i Danmark om året (2010). Incidensen er stigende med en stigning på ca. 5 % årligt. Incidensen er også jævnt stigende med alderen, og sygdommen er sjælden før puberteten. Livstidsrisikoen er estimeret til 1:90 (år 2000). Mand/kvinde-ratioen er 0,8.

Fordelingen af melanomer er:

Lokalisation Mænd Kvinder
Underekstremiteter 56% 25%
Overekstremiteter 17% 17%
Truncus 13% 35%
Hoved & halsregion 14% 23%
Slimhindemelanomer Meget sjældent Meget sjældent
Melanomer i øjet Meget sjældent Meget sjældent

Årsag

Ultraviolet stråling er den væsentligste ætiologiske faktor, og udsættelse for sollys er den vigtigste risikofaktor. Det er specielt overdreven udsættelse fra sollys i børneårene (forbrændinger), der øger risikoen for udvikling af malignt melanom. Er man lys, har rødt hår og samtidig har mange fregner, er risikoen ekstra øget, og risikoen er ligeledes ekstra øget, hvis man ofte har været solskoldet. Flertallet af de nævi, vi har på kroppen, giver ikke nogen øget risiko for at udvikle malignt melanom, men individer med et meget højt antal nævi (flere end 100) har en øget risiko for at udvikle malignt melanom. Cremer med solbeskyttelsesfaktor beskytter de øverste lag af huden, men melanocytterne ligger i den dybe del af epidermis, og hvis brugen af solbeskyttende cremer fører til, at man opholder sig længere i solen, kan der herved være en reel risiko for, at man faktisk øger sin risiko for at udvikle malignt melanom ved brug af cremer med SPF.

Sygdomsudvikling

Tumor består af melanocytter, der vokser langs de superficielle lag i huden, og har primært en vækstfase, der er parallel med overfladen. Senere går den over i en vertikal vækstfase og gennembryder basalmembranen, hvorved tumor trænger ned i de dybere lag af dermis.


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *