Mammacancer

Mammacancer er brystkræft og en af de mest udbredte kræftformer hos kvinder. Den kan også forekomme hos mænd (gynækomasti), men dette er forholdsvist sjældent.

Typer

Brystcancer kan inddeles på flere måder. En hyppig inddeling er efter østrogenreceptorstatus, således at der er østrogenpostivie mamma cancer og østrogennegative mamma cancer.

Østrogenpositive karcinomer

60-80 % af de primære mammakarcinomer klassificeres som østrogenreceptorpositive. Det betyder at endokrin terapi kan være en del af behandlingen. En forudsætning for effekt af endokrin terapi er netop, at tumorcellerne udtrykker østrogenreceptorer. Antiøstrogen behandlingen dækker over forskellige behandlingsprincipper. De har til formål at fjerne eller ophæve østrogens stimulation af hormon følsomme celler.

  1. Hæmning af østrogenreceptoren: Antihormoner (fx tamoxifen) virker ved at kompetitivt inhibere hormonreceptorerne på cellekernens overflade. Antiøstrogenreceptorkomplekser aktiverer transskriptionen på en anden måde, end når østrogenreceptoren har bundet østrogen og hindrer derved østrogenhormonets vækstsignal i at nå cellekernen. Hæmningen sker både i østrogenfølsomt brystkræftvæv, men også i normalt væv, der er afhængig af kvindeligt kønshormon. Resultatet af hæmningen er nedregulering og eventuelt stop af de følsomme cellers vækst. Tamoxifen, virker antiøstrogent i mamma, har agonistiske aktiviteter i fx knogle og endometrium.
  2. Hæmning af østrogen produktion: mammacancer hos postmenopausale patienter er som anført også afhængige af østrogen. Østrogenreceptoren har tilstrækkelig affinitet til at binde østrogen også ved de lave koncentrationer, som findes hos postmenopausale kvinder. Hos postmenopausale kvinder dannes østrogener primært ved hjælp af aromataseenzymet, som omdanner adrenale androgener (først og fremmest androstendion) til østron og østradiol. Dette sker i perifer væv som fedt og muskler, samt de stromaceller der omgiver mammatumorcellerne. Denne proces kan hæmmes med aromatasehæmmere. Aromatase er et cytokrom P-450 enzym kompleks, som katalyserer omdannelsen af androgen og androstenedion samt testosteron til østrogen, østron og østradiol. Dette enzym er mål for udvikling af nye østrogenhæmmere. Type 1 aromatasehæmmere er steroider, der irreversibelt hæmmer aromatasecytokrom p450-enzymet (fungerer som substrat). Type 2 inhibitorer er nonsteroide som hæmmer aromatase enzymet reversibelt.
  3. Fulvestrant (Faslodex) har alene antagonistisk virkning, virker både ved at nedregulere og nedbryde østrogenreceptoren. Til postmenopausale kvinder til injektion en gang om måneden.

Både præ- og postmenopausale mammacancerpatienter har et tilstrækkeligt højt endogent østrogenniveau til at understøtte væksten af hormonafhængige mammatumorer.

Indikation for undersøgelse

Følgende fund er indikation for nærmere undersøgelser for brystkræft(([https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/midtjylland/patientforloeb/forloebsbeskrivelser/x-kvindelige-koensorganer/brystkraeft/ Kræftpakke for brystkræft])):

  • Palpatorisk suspekt tumor
  • Nytilkommen papilretraktion
  • Nytilkommen hudindtrækning
  • Papil-areolaeksem/ulceration (obs Mb. Paget)
  • Klinisk suspekte aksillære glandler
  • Billeddiagnostisk suspekt forandring (ex. ved mammografi)
  • Søgen efter ukendt primær tumor (påviste aksilmetastaser)

Epidemiologi

Incidensen er 4000 tilfælde pr. år (([https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/midtjylland/patientforloeb/forloebsbeskrivelser/x-kvindelige-koensorganer/brystkraeft/ Kræftpakke for brystkræft])). Brystcancer under 30 års alderen er meget sjældent. Incidencen er stagneret de sidste mange år, men steg kortvarigt 2008-2009 pga. introduktionen af landsdækkende screening.

Prævalensen er ca. 50.000(([http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/06juni/KraeftPkforl/Brystkraeft3udg.pdf Pakkeforløb for brystcancer (Publikation)])).

5-årsdødeligheden er 20%(([http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/06juni/KraeftPkforl/Brystkraeft3udg.pdf Pakkeforløb for brystcancer (Publikation)])).

Metastase

Mamma cancer giver ofte metastaser i lungerne, hvilket ses som talrige infiltrater på et røntgenbillede.

Links


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *