Mini-Mental State Examination (MMSE) er en kognitiv test der anvendes til demensudredning. Det er den mest kendte og hyppigst anvendte test, men anvendes i aftagende grad grundet copyright-problematik. I 2001 erhvervede Psychological Assessment Resources (PAR) rettighederne til MMSE [1], hvorefter man har skullet betale for at anvende testen til fx. forskning. Copyright-politikken har fået forskere til i højere grad at skifte til andre kognitive tests, fx. Mini-coq og MoCA.
Testen blev oprindeligt publiceret af lægerne Marshal Folstein, Susan Folstein, og Paul McHugh i 1975, men de solgte i 2001 rettighederne til PAR.
En MMSE test under 24 taget i rolig fase og med relevant anamnese er patologisk, og kan indikere mulig demens.
Referencer
- Mini-Mental State Examination (MMSE) (National videncenter for demens)
- Copyright Issues Hinder MMSE Use (Medpage Today 2015)
Sidst opdateret 22. juni 2023