n. trochlearis er den 4. hjernenerve. Navnet betyder “trisse”.
Denne innerverer skeletmusklen m. obliquus superior der er vigtig for øjets bevægelse.
n. trochlearis er den eneste hjernenerve der afgår fra dorsalsiden af hjernestammen. Den går igennem sinus cavernosus og ud via fissura orbitalis superior hvor den innerverer m. obliquus superior.
Bemærk at n. opticus og n. trochlearis er de ENESTE to hjernenerver der krydser.
Fibertyper
Motoriske fibre til myotomderiveret muskulatur, generelle somatiske efferente fibre.
Kerner
De generelle somatiske efferente fibre har trofisk centrum i nc. n. trochlearis.
Nc. n. trochlearis ligger medialt i mesencephalons nedre del, profund og medialt for nc. mesencephalicus n. trigenimus.
Apparante udspring
På dorsalfladen af mesencephalon tæt ved øverste rand af pons.
Intrakranielle forløb
Den lange tynde nerve snor sig fra apparante udspring omkring den øverste rand af pons og viser sig på basis cerebri i mellemrummet mellem pedunculus cerebri og tindingelappen.
Duraperforation
Den løber fremad i subarachnoidalrummet og perforerer dura i den frie kant af tentorium cerebelli, posteriorlateralt for n. oculomotorius.
Ekstrakranielle forløb
Den fortsætter frem til lateralvæggen af sinus cavernosus under n. oculomotorius. Herefter løber den ind i orbita gennem fissura orbitalis superior, fortsætter medialt og fremad mellem m. levator palpebra superior og perorbita, hvor den ender i m. obliquus superior.
Funktion
Den innerverer m. oliquus superior motorisk.
Udfaldssymptomer
Dobbeltsyn (diplodi). fordi ipsilaterale øje for læsion har svært ved at se lateralt og nedad, da m. oliquus superior er lammet. Hvis pt. holder hovedet skråt mod afficerede side, forsvinder dobbeltsynet.
Test
Test øjets ynderstillinger lateralt og nedad. n. trochlearis testes sammen med n. oculomotorius og n. abducens.
Sidst opdateret 19. maj 2023