Narkofrimærker

Narkofrimærker kaldes også for N-BoMe, N-Bomb, Smiles eller 25I og er en nyere farlig type stoffer der er ved at vinde frem i gadelivet. Det giver et enormt kick og man føler sig totalt udødelig. Stoffet påvirker hjernens bearbejdning af sensitive indtryk, så man f.eks. kan begynde at ville spise en person der kommer forbi på gaden.

Det kaldes for narkofrimærker, fordi det sælges som ark hvor man brækker et stykke af. Dette giver også en enorm variation i dosis.

Stofferne er meget dødelige og der er eksempler på pludselige dødsfald efter nogen har indtaget stofferne ((http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Esbjerg/2015/01/03/103902.htm)).

N-BoMe er især populære fordi de er så billige. Ofte kan de fås til priser på kun omkring 10-20 kr.

Virkninger

Stoffet giver mange cerebrale virkninger, herunder [hallucinationer, forvirring, svært ved at kommunikere, paranoia og anfald. Herudover kan stoffet også give nyreskade og mentale sygdomme.

Selve dets virkning er som 5-HT(2A) partiel agonist ((Biomed Res Int. 2014;2014:734749. doi: 10.1155/2014/734749. Epub 2014 Jul 3.)).

Nedenunder ses en oversigt over de observerede virkninger og bivirkninger:

  • Følelsesløs tunge og andre områder i munden
  • Metallisk smag i munden
  • Følelse af eufori
  • Prikkende fornemmelse i kroppen
  • Følelse af en masse energi
  • Rystelser i kroppen
  • Slibende tænder
  • Acceleration af tanker
  • Forvrængning af tid
  • Øget empati
  • Øget selskabelighed
  • Raserianfald
  • Aggresivitet

Administration

Stoffet indtages som LSD, dvs. flydende, i pulverform eller i form af et stykke papir man lægger under tungen. Ved sublingual indtag er virkningen typisk 6-10 timer ((http://www.neurosoup.com/nbome-list/25i-nbome-2c-i-nbome/)). Det er et enormt potent stof, som virker ved meget få mg.

Syntese

Det er et enormt simpelt kemisk stof og derfor nemt at syntetisere. Det syntetiseres af mescalin (phenethylamine) som er et stof der findes i kaktus.

Historie

Stoffet blev opdaget af Ralf Heim fra Free University of Berlin i 2003.


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *