Nekrose er en form for celleskade, der resulterer i død af celler i levende væv ved autolyse. Nekrose skyldes faktorer uden for cellen eller vævet, såsom infektion, toksiner, eller traumer, der resulterer i ureguleret nedbrydning af cellekomponenter. I modsætning hertil er apoptose der er en naturligt programmeret og målrettet celledød. Mens apoptoseofte giver gavnlige effekter på organismen, er nekrose næsten altid skadelig og kan være dødelig.
Nekrose er de sekundære morfologiske forandringer efter letal cellebeskadigelse. Det er altid patologisk og påvirker celler i et afgrænset område. Der findes forskellige morfologiske typer af nekroser som er inddelt efter deres forskellige makroskopiske udseende.
- Koagulationsnekrose (Infarkt)
- Kollikvationsnekrose/liquefaktionsnekrose
- Fedtnekrose
- Kaseøs nekrose
- Fibrinoid nekrose
- Gangrænøs nekrose
Nedenstående tabel viser forskelle mellem apoptose og nekrose:
| Apoptose | Nekrose |
|---|---|
| Spredte enkeltceller | Område med mange celler |
| Celler forberedte | Celler uforberedte (accidentel celledød) |
| Udløses tit af specifik fysiologisk påvirkning | Følge af uspecifik cellebeskadigelse |
| Mikroskopisk synlig efter få minutter | Mikroskopisk synlig efter 24 timer |
| Celler skrumper | Celler svulmer op |
| Cytoplasmatæthed øges | Cytoplasmatæthed aftager |
| Membran intakt | Membran brister |
| ER dilateres og tømmes ekstracellulært | ER dilateres og autolyseres |
| Øvrige organeller intakte og fortættede | Cytoplasmaorganeller dilateres og autolyseres |
| Kromatin spaltes og kondenseres periferti kernen | Pyknose: kromatin spaltes og klumper sammen spredt i kernen |
| Ingen karyolyse | Karyolyse (autolyse) |
| Celler fagocyteres efter 7-9 timer | Celler med synlig koagulationsnekrose efter 16-24 timer |
| Ingen inflammation | Akut inflammationsreaktion |
| Heler uden arvæv (på 7-9 timer | Heler med arvæv (på 3-4 uger) |
Sidst opdateret 19. maj 2023