Neocortex

Histologisk består neocortex består af 6 lag, som i superficiel-profund retning benævnes:

  • Lamina molecularis (I)
  • Granularis ext. (II)
  • Pyramidalis ext. (III)
  • Granularis int. (IV)
  • Pyramidalis int. (V)
  • Multiformis (VI)

Lagene benævnes efter deres indhold af celletyper, II og IV indeholder små neuroner, og III og V indeholder pyramideceller. V indeholder sv.t. motorisk cortex de store Betz pyramideceller. I indeholder overvejende nervefibre (dendritter og axoner) og glia. VI indeholder neuroner af varierende form og størrelse.

Forbindelsesmæssigt ses en horisontal og vertikal integration ’indenfor cortex’ af neuroner i anatomiske søjler (3-400 µm i diameter), som strækker sig gennem alle 6 lag. Forbindelserne udgøres af recurrente axonkollateraler fra pyramideceller og axoner fra interneuroner. Søjlerne forbindes ved horisontalt forløbende fibre i funktionelle ‘moduler’.

Lag II og IV er afferente lag (II modtager associationsforbindelser og IV thalamusafferenter). Pyramidecellerne i III og V er efferente lag og danner commissurale, associations- og projektionsforbindelser. VI afgiver både intracorticale fibre og projektionsfibre.


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *