Nervesystemet er den del af kroppen der udgøres af neuroner samt det respons der kommer af disses funktion.

Udvikling

Ca. ved 3. uge begynder dannelsen af nervesystemet udfra ektoderm. Det sker ved at der sker en fortykkelse af ektoderm, kaldet for neuralpladen. Fortykkelsen skyldes at ektodermcellerne og danner et højt enlaget cylinderepithel der hedder neuroepithel. Dannelsen af neuralpladen induceres af morfogener der udskilles af celler fra mesoderm. Udviklingen sker i kaudal retning og der begynder i 3. uge at ske en indfoldning af neuralpladen.

Neuralrør

Denne fold lukkes helt i 4. uge og derved bliver neuralpladen til et neuralrør. Dette neuralrør er nu helt adskilt fra ektodermen og findes på ydersiden af fosteret. Rørets væg består af neuroepithel. Neuroepithel differentierer til neuroner og gliaceller og øger i antal.

Neurallister

Den laterale kant af neuralpladen udvikler sig dog til to neurallister der kommer til at ligge på hver side af neuralrøret. Neurallisterne udvikler sig til PNS og differentierer sig derfor til ganglieceller, schwanske celler og satellitceller.

Hvis man mærker celler fra neurallisterne, kan man se at nogle celler vandrer ud og danner ikke-nervøse strukturer som glatte muskler i øjet, pia, arachnoidea (dura er dannet fra mesoderm), dermis og underhudsvæv i ansigtet og visceralbuens bruskskelet. De giver også ophav til binyremarvens celler, melanocytter og dele af skillevæggen mellem a. pulmonalis og aorta.

Kraniel del af neuralrør

Ved den kranielle del af neuralrøret sker der i 4. uge 3 blæreformede udvidelser der danner primærvesiklerne. De sammenhængende hulrum i primærvesiklerne bliver senere til ventriklerne. Der dannes nu også prosencephalon (forhjernen), mesencephalon (midthjernen) og rhombencephalon (baghjernen). På overgangen mellem medulla spinalis og rhombencephalon opstår et ventralt rettet bøjning cervikalfleksuren. Senere opstår en bøjning med samme retning mellem rhombencephalon og mesencephalon og senere en kraftig dorsal rettet bøjning som deler rhombencephalon i to.

Senere bliver prosencephalon til diencephalon og cerebrum, mens rhombencephalon bliver til medulla oblongata, pons og cerebellum. Prosencephalon giver opgav til to nye blærer kaldet telencephalon som senere bliver til hemisfærerne, hjernebarken og basalganglierne. Fra telencephalon dannes også lugtelappen (bulbus olfaktorius).

En del af prosencephalon udvikler sig også til diencephalon med thalamus og hypothalamus.

Fra den del af prosencephalon som senere bliver til diencephalon dannes øjeblæren som en udadvending på begge sider. Denne udvikles senere til nethinden og synsnerven.

Rhonbencephalon deler sig til to afsnit: myelencephalon som bliver til medulla oblongata og metencephalon som bliver til pons og cerebellum. En del af cerebellum udvikles også fra mesencephalon.

Neuroepithel udvikling

I starten består neuralrørets væg af ét lag neuroepithelceller med 2 basalmembraner – en mod ydersiden membrana limitans externa og en mod indersiden membrana limitans interna. Proliferation fører til at laget bliver pseudolagdelt, således at kernerne ligger i flere lag.

Laget ind mod hulrummet, der senere bliver til ventriklerne, kaldes for ventrikulærzonen. Her deler cellerne sig ved mitose. De celler der senere bliver til neuroner hedder neuroblaster. Disse vandrer hen mod kappezonen (på engelsk mantle layer) der senere udvikler sig til den grå substans. Udenfor kappezonen opstår et lag uden neuroner kaldet marginalzonen der bliver til den hvide substans. Neuronerne i kappezonen sender axoner ud i marginalzonen og kontakter andre neuroner – således opstår de første associationsforbindelser.

Andre axoner vokser ud af neuralrøret som motoriske fibre og får kontakt med muskelceller og kirtelceller.

Efter at produktionen af neuroblaster er slut, dannes gliaceller ved mitose af neuroepithel] som findes i ventrikulærzonen. De sidste der dannes er ependymcellerne, som beklæder hulrummet af neuralrøret. Cerebrospinalvæske dannes af plexus choroideus.

Myelinering

Myelinering af axoner begynder i 4. fostermåned og er stort set afsluttet 2-3 år efter fødslen. Selvom mange axoner i CNS forbliver umyelinerede, er myelinering af forbindelserne mellem baner associeret med funktionel modning af nervesystemet. Fuld funktion kan ikke forventes før myelinering er afsluttet.

Først myelineres de nerver der er associeret med livsvigtige funktioner, såsom reflekser (synkerefleks, smerterefleks, tømningsrefleks etc.). Denne prioritering er meget gammel i menneskets (og andre arters) udvikling – og er derfor meget velbevaret.

Øgning af hvid substans

Mængden af hvid substans øges frem til voksenalderen, især pga. tykkere myelinskede.

Sidst opdateret 19. maj 2023