Obduktion er en undersøgelse af dødsårsagen for afdøde. Man skelner mellem en hospitalsobduktion og en retslægelig obduktion.

Antal obducerede pr. år på OUH er ca. 200 og på landsplan ca. 6% af alle dødsfald. Ca. 25% af alle obduktioner fører til en ændring i opfattelsen af dødsårsagen. Ved ca. 25% findes andre fund, som dog ikke har direkte indflydelse på dødsårsagen. Derfor er obduktioner vigtige.

Formål

Formålet med en obduktion kan være:

• Fastslå dødsårsag
• Undersøge andre betydende sygdomme
• Behandlingseffekt
• Dødsårsagsstatistik
• Nye sygdomme
• Videnskab
• Kvalitetskontrol

Tilladelse til obduktion

Samtykke gives som udgangspunkt ved følgende:

• Skriftlig tilladelse fra afdøde
• Tilladelse fra pårørende
• Stiltiende tilladelse fra pårørende (betænkningstid)
• Pårørende kan ikke findes
• Mindreårige altid tilladelse

Skriftligt samtykke fra afdøde: Obduktion må foretages, såfremt afdøde efter sit fyldte 18. år skriftligt har givet sit samtykke til obduktion, og dette samtykke i øvrigt ikke må anses for tilbagekaldt eller ugyldigt. Afdødes samtykke kan enten være 1) samtykke til obduktion med et lægevidenskabeligt formål, eller 2) samtykke til obduktion med et lægevidenskabeligt formål samt tilladelse til, at der også må udtages visse typer af væv og andet biologisk materiale til brug for patientbehandling. Hvis der foreligger et skriftligt samtykke fra afdøde kan nærmeste pårørende til afdøde ikke modsætte sig indgrebet, medmindre afdøde har bestemt, at tilladelsen er givet under forudsætning af de pårørendes accept.

Samtykke fra afdødes nærmeste pårørende: Foreligger der ikke et skriftligt samtykke fra afdøde eller er afdødes samtykke givet under forudsætning af de nærmeste pårørendes accept, må obduktion foretages, såfremt der foreligger et udtrykkeligt (direkte) eller stiltiende (indirekte) samtykke til obduktion fra afdødes nærmeste pårørende, hvis opholdssted kendes. De nærmeste pårørendes samtykke kan enten være 1) samtykke til obduktion med et lægevidenskabeligt formål, eller 2) samtykke til obduktion med et lægevidenskabeligt formål samt tilladelse til, at der også må udtages visse typer af væv og andet biologisk materiale til brug for patientbehandling.

Ingen nærmeste pårørende eller ukendt opholdssted: Efterlader afdøde sig ingen nærmeste pårørende, eller kendes den eller de nærmestes opholdssted ikke, må obduktion foretages.

Typer af obduktion

Lægevidenskabelig obduktion, også kaldet hospitalsobduktion foretages normalt af hospitalspatologer. Afdødes eller de pårørendes tilladelse er obligatorisk.

Retslægelig obduktion, også kaldet medico-legal obduktion foretages af retsmedicinere. Afdødes eller de pårørendes tilladelse er ønskelig, men et afslag kan omgøres af domstolene.

Lægevidenskabelig obduktion

Formålet med en lægevidenskabelig obduktion er at:

• Påvise dødsårsag og –måde
• Give de pårørende viden om dødsfaldet
• Medicinal statistik
• Give klinikerne viden om sygdommen og deres behandling af den
• Undervisning
• Forskning

Retslægelig obduktion

Formålet med en retslægelig obduktion er at afklare:

• Strafbart forhold
• Dødsmåden ikke fastlagt
• Dødsårsagen ikke fastlagt, og politimæssig indikation
• Særlige grupper (narkoman-dødsfald)

Obduktionstidspunkt

Obduktion må først foretages, når ligsyn er foretaget. Obduktion må ikke finde sted, såfremt der skal foretages retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion.

Journalføring

Det skal af patientjournalen fremgå, hvem der har givet samtykke til obduktion og i hvilken form, ligesom der skal føres nøjagtige optegnelser vedrørende informationen af de nærmeste pårørende. Det skal af patientjournalen tillige fremgå, hvad der er givet samtykke til, og hvilken læge, der har indhentet samtykke fra afdødes nærmeste pårørende.

Juridisk grundlag

Lægevidenskabelig obduktion:

• §187. Obduktion i lægevidenskabeligt øjemed og i forbindelse hermed udtagelse af væv og andet biologisk materiale kan efter reglerne i stk. 2-5 foretages på en person, som er død på eller som død er indbragt til et sygehus eller en lignende institution.
  
• Stk. 2. Obduktion må foretages, såfremt afdøde efter sit fyldte 18. år skriftligt har givet sit samtykke til obduktion. Har afdøde givet sit samtykke til obduktion under forudsætning af de pårørendes accept, skal denne foreligge. I andre tilfælde må obduktion ikke finde sted, såfremt afdøde eller afdødes nærmeste har udtalt sig derimod eller indgrebet må antages at stride mod afdødes eller de nærmestes livsopfattelse, eller såfremt særlige omstændigheder i øvrigt taler mod indgrebet.
• Stk. 3. Uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde skal afdødes nærmeste, hvis opholdssted kendes, underrettes om den påtænkte obduktion med anmodning om at give tilladelse hertil. Obduktion må herefter foretages, såfremt afdødes nærmeste giver samtykke til indgrebet. Ønsker afdødes nærmeste ikke at tage stilling til det påtænkte indgreb, skal der oplyses om adgangen til at modsætte sig obduktion inden for 6 timer efter underretningen som nævnt i 1. pkt. Obduktion må tidligst foretages 6 timer efter denne underretning, medmindre afdødes nærmeste forinden har givet samtykke til obduktion.
• Stk. 4. Er afdøde under 18 år, må obduktion kun foretages, såfremt forældremyndighedens indehaver har samtykket heri.
• Stk. 5. Obduktion må først foretages, når ligsyn er foretaget. Obduktion må ikke finde sted, såfremt der skal foretages retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion

Retslægelig obduktion:

• §184. Retslægelig obduktion skal foretages:
  1) når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan udelukkes eller obduktion dog skønnes nødvendig for at hindre, at der senere kan opstå mistanke herom,
  2) når dødsmåden i øvrigt ikke er fastslået med tilstrækkelig sikkerhed ved det retslægelige ligsyn, eller
  3) når dødsårsagen ikke er fastslået med tilstrækkelig sikkerhed ved det retslægelige ligsyn og yderligere retsmedicinske undersøgelser af politimæssige grunde skønnes påkrævet.
• Stk. 2. Skønnes almen interesse i øvrigt at kræve en særlig undersøgelse af dødsårsagen ved bestemte grupper af dødsfald, kan justitsministeren efter forhandling med Sundhedsstyrelsen bestemme, at der ved sådanne dødsfald skal foretages retslægelig obduktion.
• 185. Bestemmelse om retslægelig obduktion træffes af politiet. Obduktionen udføres af en sagkyndig læge, der udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren.
• Stk. 2. Såfremt omstændighederne tillader det, skal afdødes nærmeste, førend obduktion foretages, underrettes om dødsfaldet og om, at der vil blive foretaget obduktion. Den pågældende skal samtidig gøres bekendt med adgangen til domstolsprøvelse. 

Domstolsprøvelse:

• § 186. Såfremt afdødes nærmeste modsætter sig retslægelig obduktion, skal politiet inden 24 timer indbringe spørgsmålet om lovligheden af beslutningen herom for retten.
• Stk. 2. Sagen behandles efter strafferetsplejens regler. Rettens afgørelse træffes ved kendelse. Kære til landsretten kan kun ske inden for en frist på 3 dage. Retsplejelovens § 949, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
• Stk. 3. I de i § 184, stk. 1, nævnte tilfælde kan obduktion foretages, inden rettens afgørelse foreligger, såfremt der er nærliggende fare for, at øjemedet ellers vil forspildes.

Sidst opdateret 19. maj 2023