Opoider er stærkt smertestillende lægemidler, som f.eks. morfin. Nedenunder ses en tabel med ækvivalente doser.
Opoiderne omfatter flere ATC-koder:
- N02A – Opoider
- N02AA – Naturlige opiumalkaloider
- N02AB – Phenylpiperidinderivater
- N02AC – Diphenylpropylaminderivater
- N02AE – Oripavinederivater
- N02AF – Morphinanderivater
- N02AG – Opioider i komb med antispasmodica
- N02AX – Andre opoider
- R05DA – Opiumalkaloider og derivater
- N07BC – Midler mod opioidafhængighed
Virkning
Virkningsmekanismen for alle opioider er overvejende binding til µ-receptoren. I mindre og varierende grad til d – og k- receptoren. Forskellen på opioiderne skyldes mest de farmakokinetiske egenskaber og de individuelt forskellige forhold mellem smertelindring og bivirkninger.
Metadon har foruden effekt på µ-receptoren formentlig også en NMDA-receptorblokerende effekt, og dermed bedre effekt på neurogene smerter end andre opioider.
Tramadol har foruden effekt på µ-receptoren også hæmmende effekt på noradrenalin- og serotonin reuptake-mekanismen, og dermed en potentiel effekt på neurogene smerter i lighed med antidepressiva.
Indikation
Svage til stærke smerter når paracetamol eller NSAID ikke er tilstrækkeligt.
Bivirkninger
Ofte bivirkninger
- Kvalme
- Svimmelhed
- Obstipation
- Svedtendens
Sjældne bivirkninger
- Sedering
- Konfusion
- Morfinhyperalgesisyndrom med hyperalgesi, allodyni/hyperæstisi og myoclonier.
Kontraindikation
Absolutte kontraindikationer findes ikke. Relative er betydelig nedsat lungefunktion og stærkt nedsat nyrefunktion.
Interaktion
Øget effekt af psykofarmaca. Benzodiazepiner forstærker den sederende effekt.
Sidst opdateret 19. maj 2023