Otosklerose er en knoglesygdom der skyldes abnorm remodellering i labyrinthkapslen. Det ses oftest diffust eller med multiple foci. Hvis fokus er lokaliseret ved det ovale vindue, medfører dette en nedsat mobilitet af fodpladen og efterhånden en egentlig fiksation med konduktivt høretab til følge.
Debutterer hyppigst hos kvinder fra 30-40 års alderen.
Der ses en langsomt progredierende hørenedsættelse, ofte ensidig, senere dobbeltsidig og ofte ledsaget af tinnitus (øresusen) samt ukarakteristisk svimmelhed.
Sidst opdateret 19. maj 2023