Overvægt

Overvægt er betegnelsen for en BMI mellem 25 og 29. BMI på 30 og herover kaldes det for svær overvægt eller fedme. 30-40% af den voksne befolkning er overvægtig. Andelen er størst hos 60-årige.

Hos børn under 18 år varierer BMI med både alder og køn. Overvægt hos børn defineres derfor som vægt over 98-percentilen. Fedtets placering er vigtigere end vægten alene. Fedt der er lokaliseret på abdomen har størst negativ betydning, mens på lår og bagdel har det mindre betydning.

Sundhedssystemets udgifter til behandling af fedme og overvægt er enorme. Udover helbredseffekterne fører overvægt til social stigmatisering og ulemper i arbejdslivet. Det er forbundet med højere sygefravær og færre erhvervsaktive år og dermed også store samfundsmæssige udgifter.

Overvægtige spædbørn og småbørn bliver sjældent overvægtig som voksne, men ældre børn der er overvægtige bliver det ofte også som voksne. Denne tendens forstærkes hvis en af forældrene er overvægtige og yderligere hvis begge forældre er det.

Mennesker kan godt veje nogle kilo for meget uden at det er et sundhedsproblem. Blandt andet har kvinder med fedt på bagdel og lår en meget lille sundhedsrisiko.

Risiko

Overvægt øger risikoen for en lang række tilstande. Relativ risiko (RR) for forskellige tilstande er angivet nedenunder.

RR 1-2:

  • Kræft (brystkræft, æggestokkekræft, tarmkræft)
  • Reproduktionsproblemer og infertilitet
  • Polycystiske ovarier
  • Hudsymptomer
  • Katarakt
  • Åreknuder
  • Rygsmerter
  • Muskel- og ledsmerter
  • Urininkontinens
  • Ødemer

RR 2-3:

  • Koronar hjertesygdom
  • Apopleksi
  • Urinsyregigt
  • Artrose
  • Brok
  • Psykiske problemer

RR > 3:

  • Type 2 diabetes
  • Insulinresistens
  • Hypertension
  • Hypercholesterolæmi
  • Galdeblæresygdom
  • Ikke-alkoholisk fedtlever
  • Astma
  • Søvnapnø
  • Åndenød
  • Social isolation
  • Depression
  • Træthed

Årsag

I langt de fleste tilfælde skyldes overvægt en ubalance mellem kost og motion. Ved et vægtproblem der starter før puperteten, kan genetiske årsager have betydning og bør kortlægges.

Mange lægemidler kan give vægtstigning, f.eks. neuroleptika, antidepressiva, lithium, valproat, insulin, glukokortikoider, ikke-selektive betablokkere og østrogener.

Behandling

Behandling er først og fremmest vægttab.

Ved svær overvægt eller fedme kan behandling være medicinsk eller kirurgisk.

Medicin

Medicin kan være orlistat der hæmmer mavetarmkanalens lipaser (pancreaslipase) og dermed hydrolysen af fedt til absorberbare frie fedtsyrer og monoglycerider. Indikation kan være BMI > 30. Der er ikke dokumenation for effekt ved BMI > 40. Problemet er vægtøgning efter afsluttet behandling.

Kirurgi

Operation kan helbrede overvægt. Kandidater er personer med BMI > 50 uden følgesygdomme eller BMI > 35 med vægtrelaterede sygdomme.


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *