Oxis

Oxis Turbuhaler er en pulverinhalator, der bliver aktiveret af indåndingen. Oxis Turbuhaler indeholder formoterol, som tilhører den gruppe lægemidler, der kaldes langtidsvirkende beta-agonister. Formoterol virker ved at udvide bronkierne ved at afslappe musklerne i luftvejene og ophæve forsnævring i bronkierne. Luften kan lettere passere og det bliver nemmere at trække vejret. Oxis Turbuhaler virker i løbet af 1-3 minutter og varer i op til 12 timer.

Man skal bruge Oxis Turbuhaler sammen med et binyrebarkhormon til behandling af vejrtrækningsbesvær ved astma og til at forebygge astma, der bliver udløst af fysisk anstrengelse, når det ikke er nok at behandle med binyrebarkhormon. Man kan også bruge Oxis Turbuhaler til at lindre vejrtrækningsbesvær ved rygerlunger (KOL, kronisk obstruktiv lungesygdom).


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *