PANGEA VIII

PANGEA VIII er en verdensomspændende aktion mod ulovlig medicin med deltagelse af Sundhedsstyrelsen, SKAT og politiet i Danmark. På verdensplan førte den til 156 anholdelser, kontrol af over 149.600 forsendelser og tilbageholdelse af over 20 millioner enheder potentielt livsvarlig medicin til en estimeret værdi af over 81 millioner dollars. Mere end 2.400 hjemmesider blev lukket eller fik fjernet deres betalingsmuligheder. I Danmark blev i alt 771 forsendelser kontrolleret, og 465 forsendelser med medicin blev tilbageholdt til videre sagsbehandling. Desuden blev 15 hjemmesider indberettet til INTERPOL for mistanke om ulovligt salg af medicin.

Aktionen, som er den største internet-baserede aktion i verden af sin art, fandt sted fra den 9. juni til den 16. juni 2015 og involverede lægemiddelmyndigheder, politi og told- og skattemyndigheder. I alt deltog 236 myndigheder fra i alt 115 lande i aktionen, med assistance fra virksomheder inden for elektronisk betaling (VISA og MasterCard), internetudbydere og transportvirksomheder. Aktionen blev koordineret af INTERPOL, World Customs Organization (WCO), the Permanent Forum of International pharmaceutical crime (PFIPC), the Heads of Medicines Agencies Working Group of Enforcement Officers (HMA WGEO), lægemiddelindustrien samt leverandører af elektroniske betalingsløsninger.


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *