Parametrisk statistik er betegnelse for den statistik man anvender på testresultater der er kontinuerte og normalfordelte. En normalfordeling er en symmetrisk klokkeform omkring en middelværdi. Her kan man anvende en masse statistiske metoder, såsom middelværdi, standardafvigelse, variationskoefficient, t-test, F-test og variansanalyse.

Hvis man laver flere sæt målinger, som f.eks. 3 sæt blodsukkermålinger, vil hver af disse ofte også være kontinuerte og normalfordelte og man kan derfor bestemme en middelværdi og en standardafvigelse. Nu kan man så tegne et histogram, der for hver af de tre sæt målinger viser middelværdien og angiver standardafvigelsen.

Når man taler om standardafvigelser skelner man mellem en analytisk standardafvigelse SD(a) og en biologisk standardafvigelse SD(b). Den totale standardafvigelse er så kvadratroden af summen af kvadraterne på disse to, dvs. kvrod(SD(a)^2+SD(b)^2). Den totale kaldes ofte også SD(t).

Der vil så også gælde at 95% af alle værdier ligger inden for intervallet middelværdi-1,96*SD(t) til middelværdi+1,96*SD(t).

Ethvert prøveresultat har både en SD(a) og en SD(b). Den analytiske standardafvigelse er den unøjagtighed der ligger i at måle en værdi hos den samme person med samme udstyr flere gange, mens den biologiske standardafvigelse er et udtryk for den biologiske forskel i værdier der er imellem mennesker.

Eksempler på analytiske unøjagtigheder som ofte ses er i blodprøver for kalium og kreatinin. Her skal man huske at kaliumkoncentrationen stiger i blodprøven ved stase og påvirkes let af temperaturen under prøvetransporten. Kreatinin afhænger af patientens muskelmasse og påvirkes let af fysisk arbejde og dehydrering.

Sidst opdateret 31. maj 2023