Peroxisome proliferator-activated receptor (PPAR) er en familie af intranukleære receptorer:
- PPAR-α der findes udtrykt i lever, nyre, hjerte, muskler, fedtvæv og andre væv
- PPAR-δ (PPAR-β) der findes udtrykt i mange væv, især hjernen, fedtvæv og på huden
- PPAR-γ hvor genet transcriberes til 3 receptorer ved splicing:
- PPAR-γ1 der findes udtrykt i stort set alle væv, inkl. hjertet, muskler, colon, nyrer, pankreas og milten
- PPAR-γ2 der findes udtrykt i fedtvæv
- PPAR-γ3 der findes udtrykt på makrofager, tyktarmen og hvid fedtvæv
Funktion
De fungerer som transcriptionsfaktorer og er dermed med til at regulere hvilke gener der udtrykkes. De er vigtig for celledifferentiering, udvikling, metabolisme og tumorgenese.
PPAR er en receptor i cellekernen som danner en dimer med RXR og binder til promotordelen af et gen. Når en ligand binder til receptoren, bliver genet enten udtrykt mere eller mindre, afhængig af hvilket gen der er tale om.
Ligander
PPAR har mange ligander, men de bedst kendte er thiazolidinedioner.
Receptorens aktivitet kan modificeres af ligander og coaktivatorer eller corepressorer der binder til receptoren.
Kendte endogene ligander til PPAR er:
- Frie fedtsyrer
- Eicosanoider
- Prostaglandiner (PGJ2)
- Arachidonsyre
- Leukotriner
Gener
- PPARA genet på kromosom 22q12-13.1 koder for PPAR-α
- PPARD genet på kromosom 6p21.2-21.1 koder for PPAR-δ
- PPARG genet på kromosom 3p25 koder for PPAR-γ
Funktionelle domæner
- (A/B) N-terminal region
- (C) DBD (DNA-binding domain)
- (D) flexible hinge region
- (E) LBD (ligand binding domain)
- (F) C-terminal region
Det DNA-bindende domæne indeholder et to-zink-finger-motif, som binder til specifikke DNA sekvenser, kaldet hormon respons elementer, når receptoren er aktiveret. Det ligandbindende domæne indeholder 13 alfahelixer og betasheets. Naturlige og syntetiske ligander binder til det ligandbindende domæne og på den måde aktiverer eller hæmmer receptoren.
Historie
Navnet kommer af at disse receptorer blev fundet i frøer. Her blev det vist at de inducerede proliferation af peroxisomer i celler.
Sidst opdateret 19. maj 2023