Postural Orthostatic Tachycardi Syndrom (POTS) er en tilstand hvor pulsen stiger ualmindeligt meget ved at en person ændrer sig fra at ligge ned til at være oprejsstående.
I billedet til højre ses en graf af stigningen i puls for en POTS patient og en kontrolpatient. Hvis pulsen stiger under 20 slag pr. minut er det normalt, mens pulsen for POTS patienten i dette tilfælde stiger fra 72 til 123 slag pr. min. Blodtrykket holder sig stabilt.
Epidemologi
POTS ses hos begge køn, men tilstanden forekommer hyppigst hos kvinder i alderen 15 til 50 år. Prævalensen er ukendt, men i 2006-2012 har været 96 indlæggelser af patienter, som havde diagnosen POTS.
Tilstanden er langt hyppigere hos kvinder end hos mænd (forholdet 5:1), gennemsnitsalderen på diagnosetidspunkt er 30 år.
Ætiologi
Syndromet kan forekomme efter eksempelvis hurtig vækst i teenagealderen, infektionssygdomme, voldsomme traumer eller virusinfektioner.
Bivirkninger ved medicin
Det undersøges lige nu om HPV-vaccinen gardasil skulle have POTS som en sjælden bivirkning. Status er lige nu at det hverken kan bekræftes eller afkræftes at POTS skulle være en bivirkning.
Sundhedsstyrelsen har pr. 2014 modtaget 33 indberetninger af bivirkninger pga. vaccinen.
Synkopecenteret har undersøgt 53 piger der har oplevet symptomer på POTS efter de har været vaccineret med HPV-vaccinen. Der er ikke vist en årsagssammenhæng mellem POTS og vaccinen, men fundet giver anledning til at man bør undersøge denne sammenhæng nærmere.
Prævalensen af POTS er ukendt, men hvis alle 33 indberetninger af POTS som bivirkning til Gardasil kunne associeres med vaccinen, svarer dette til en bivirkningsfrekvens på under 1 ud af 10.000 kvinder (svarende til at 1/2 million kvinder er vaccineret).
Patofysiologi
POTS er kendetegnet ved forstyrrelser i det autonome nervesystems regulering af hjerte og kredsløb ved overgang fra liggende til stående stilling. Ved vippelejetest hos patienter med POTS finder man typisk høj hjertefrekvens uden den samme grad af spontan variation, der ses hos raske. Til gengæld ses der oftest et meget labilt blodtryk. Disse forandringer er forenelige med nedsat aktivitet i det parasympatiske nervesystems regulering af hjertefrekvensen ledsaget af høj dynamisk aktivitet i det sympatiske nervesystems kontrol af kartonus.
Diagnose
POTS kan diagnosticeres bl.a. ved en vippelejetest. POTS er i henhold til Sundhedsstyrelsen klassificeret under supraventrikulære takykardier med diagnosekoden DI471J og defineres som en tilstand, hvor hjertefrekvensen stiger mindst 30 slag/min eller til mere end 120 slag/min inden for de første 10 min efter overgang fra liggende til stående stilling, og som ledsages af labilt blodtryk og symptomer på ortostatisk intolerans. Hos børn og unge skal det diagnostiske krav formentlig sættes til en stigning i hjertefrekvens på mere end 40 slag/min.
Behandling
Behandlingen er først og fremmest af ikkefarmakologisk art og stiler mod at nedbringe de udløsende og vedligeholdende stressorer gennem rådgivning om håndtering af både psykisk og fysisk stress og råd om regelmæssig, afpasset motion og tilstrækkelig søvn.
Differentialdiagnoser
Differentialdiagnostisk skal POTS afgrænses fra andre tilstande med takykardi – specielt egentlig takyarytmi, eventuelt som led i strukturel hjertesygdom, da dette kan have prognostisk betydning. Derudover bør tilstande som dekonditionering, angst, dehydrering, hypertyreose, fæokromocytom og medicinbivirkninger også udelukkes.
Prognose
I et retrospektivt studie har man belyst prognosen hos patienter med POTS og fundet, at fem år fra diagnosetidspunktet havde 80% det bedre, 60% var funktionelt normale, og 90% var tilbage på arbejdsmarkedet.
Sidst opdateret 29. maj 2023