De regulatoriske T-lymfocytter er med til at regulere immunresponset ved at inhibere det. De er specifikke for autoantigener.

Disse celler er CD4-positive celler, som har undergået positiv selektion i thymus, men som herefter har mødt MHC II med selv-peptid og her har opnået øget affinitet – dog ikke så meget at der er sket negativ selektion. Disse selv-reaktive T-lymfocytter kan så i periferien virke hæmmende på antigenpræsenterende celler, der præsenterer selv-peptid til en selv-reaktiv T-lymfocyt, bl.a. ved at T_Reg‘en i stedet for CD28 udtrykker et CD28-lignende molekyle, CTLA-4, som ved interaktion med B7 på den antigen præsenterende celle hæmmer funktionen af den antigenpræsenterende celle. Desuden udtrykker de regulatoriske T-celler i cellemembranen CD25, som er IL2-receptorens α–kæde, og ligeledes udtrykker de en transkriptionsfaktor, Fox3.

Deres eksistens er klart fastslået, og betydningen fremgår af at ved mutationer i fx Foxp3 ses autoimmunologiske manifestationer. Der er beskrevet flere typer af regulatoriske T-lymfocytter, den ovenfor beskrevne er den typiske form. Den er udviklet i thymus som en selv-reaktiv der undgår negativ selektion p.gr. af en lav-affinitets interaktion med selv-peptid i MHC II. Kaldes ofte en naturlig T_Reg.

En anden type kan opstå når en selv-reaktiv naiv CD4-positiv T-lymfocyt møder selv-peptid i et sekundært lymfoidt organ. Den selv-reaktive T-lymfocyt kan så ikke få signal 2 (B7-CD28) og vil enten blive anerg og gå i apoptose eller vil kunne blive til en regulatorisk T-lymfocyt.

Sidst opdateret 19. maj 2023