Rygskole

Begrebet rygskole skabtes sidst i 60’erne og består i den originale form af en korterevarende gruppeundervisning (4-8 patienter, 5-10 timer i alt), hvor patienten informeres om ryggens anatomi, årsager til rygsmerter og mulige forholdsregler i dagligliv og på jobbet for at undgå fremtidige ryggener. Det er ikke dokumenteret, at rygskole med et indhold som skitseret ovenfor har nogen gunstig indflydelse på rygsymptomers forløb, og i mange tilfælde har indholdet af information formentlig været uhensigtsmæssigt og sygdomsforlængende. Længerevarende praktisk anlagte ‘rygkurser’ (10-30 timer i alt), som omfatter træningsforløb, der er rettet mod særligt udsatte patientgrupper (f.eks. efter discusprolaps-operation), har reelt mindsket de deltagende patienternes ryggener og bedret funktionsniveauet.


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *