SCORE

Systematic COronary Risk Evaluation (SCORE, SCORE-systemet) er et scorings system der anvendes til at bestemme en risiko for udvikling af hjertekarsygdom[1]. SCORE-systemet er sidenhen blevet afløst af en 2. version af SCORE-systemet, der kaldes for SCORE2 [2].

SCORE1

SCORE-systemets score afhænger af køn, alder, rygestatus, systolisk blodtryk og totalkolesterol.

SCORE-risikovurderingssystemet er baseret på et omfattende datasæt fra 12 prospektive europæiske undersøgelser og kan anvendes til at forudsige alle typer fatale aterosklerotiske end-points inden for en 10-års periode.

SCORE-systemet (Under 2 = Lav risiko, 3-4 = Moderat øget risiko, 5-9 = Høj risiko, >10 = Meget høj risiko for fatal CVD inden for 10 år

Følgende risikofaktorer er omfattet af SCORE:

  • Køn
  • Alder
  • Rygning
  • Systolisk blodtryk
  • Totalkolesterol

Da skemaet er beregnet til at forudsige fatale endpoints, er tærsklen for høj risiko sat til ≥ 5% for at dø af CVD i løbet af 10 år. Dette svarer til en 10-års risiko for udvikling af iskæmisk hjertesygdom ≥ 20 %.

SCORE2

SCORE-systemet er blevet afløst af SCORE2-systemet [2]. SCORE2-systemets score afhænger af køn, alder, rygestatus, systolisk blodtryk og LDL-kolesterol. I SCORE2-systemet er total-kolesterol altså afløst af LDL-kolesterol. SCORE2-systemet kan ikke bruges til pt. over 75 år [2].

SCORE2-systemet

Den kardiovaskulære risiko kan estimeres udfra alder ved nedenstående tabel [3]:

Kardiovaskulær risiko udfra SCORE2

Referencer

  1. Iskæmisk hjertekarsygdom (DSAM 2007)
  2. Iskæmisk hjerte-kar-sygdom (DSAM 2022)
  3. Forebyggelse (Cardio.dk)

Sidst opdateret 6. juni 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *