Spermatogenesen er den mandlige version af gametogenesen, dvs. det er den proces hvor mandlige spermatozoer dannes udfra spermatogonier (stamceller). Man kalder også spermatozoer for sædceller. Selve processen foregår i testis og epididymis. Spermatozoer kan sammen med en Oozyt ved befrugtning danne en Zygot – starten på et foster.
Stadier
Spermiets forskellige udviklingsstadier omfatter:
- A-spermatogonie (stamcelle) (2N=46)
- B-spermatogonie (2N=46)
- Primær spermatocyt (N=23)
- Sekundær spermatocyt (N=23)
- Spermatid (N=23)
- Spermatozoe (N=23)
Spermatogonier deles op i 2 grupper:
- A-spermatogonie: Deling ved mitose. Fungerer som stamceller.
- B-spermatogonie: Deling ved meiose og bliver til primær spermatocyt der går i 1. meiotiske deling.
Primære spermatocytter udvikler sig til sekundær spermatocyt (haploide) der bliver til spermatider efter 2. meiotiske deling.
Spermatiderne gennemgår efterfølgende spermiogenese der modner dem til funktionsdygtige spermatozoer.
Varighed
Primordiale kønsceller udvikles tidligt i fosterlivet, mens spermatogonierne dannes ved pubertetens begyndelse. Før puberteten er celler i testis primordiale kønsceller, og umiddelbart inden puberteten udvikler disse sig til spermatogonier. Her udvikles også tubuli seminiferi (sædkanalerne).
Hele spermatogenesen tager 74 dage og der dannes dagligt 200-300 millioner spermatozoer i testis. Spermatogenesen foregår i sertoli celler. Processen starter nær basalmembranen og cellen skubbes da mod lumen under udviklingen.
Betingelser for spermatogenesen
For at spermatogenesen kan foregå skal der være den rette temperatur, det rette mikromiljø og en blod-testis barriere.
For at der skal være den rette temperatur er der en række funktioner der hjælper med at opnå dette. For det første er der en modstrømsudveksling af varme mellem arterien og venen i testis. Herudover sikres det med m. cremaster der kan hæve og sænke testis for at regulere temperaturen under spermatogenesen. Til slut er der også Tunica dartos, som ved kontraktion kan rynke scrotums hud og dermed holde på varmen ved at formindske overfladeareal, eller omvendt dilatere for at øge overfladeareal og derfor gøre varmetabet større.
For at der skal være det rette mikromiljø sker der en interaktion mellem Leydig og sertoli celler, som gør at der hele tiden er det perfekte miljø i sertoli celler hvor spermatogenesen foregår.
Til slut er der endelig Blod-testes barrieren som dannes ved at sertoli cellerne er tæt bundet sammen med tight junctions og sædcellerne modnes ned mellem disse celler, så de er mere modne jo tættere de kommer på lumen. På den måde beskytter sertolicellerne selv de celler som ikke er udviklet særlig meget endnu, som f.eks. stamceller.
Matur sædcelle
En matur spermatozoe består af et hoved og en hale. I spidsen af hovedet sider Acrosomet, der bl.a. indeholder enymet Akrosin der har betydning for befrugtning. I halen sidder der en del mitechondrier der skal skabe energi til spermatozoens bevægelse.
Sidst opdateret 30. maj 2023