Forkortes S. aureus og kaldes også gule stafylokokker. Den tilhører familien Micrococcaæae. En type bakterier der findes på huden. Stafylokokker kan gro ved høj saltkoncentration. De producerer lipaser og glycerol ester hydrolaser, som nedbryder hudfedt og fremmer kolonisation af huden.

S. aureus adskiller sig fra alle andre Micrococcaæae ved sin koagulaseproduktion. Artsnavnet aureus, der beryder gul, kommer af, at de fleste stammer danner gule kolonier på.dyrkningspladen

S. aureus forekommer i næsen som en del af den normale flora hos omkring 30 % af befolkningen og kan desuden isoleres fra huden. Smitte overføres ved direkte eller indirekte kontakt og som dråbeinfektion fra luftvejene. Hyppigt ses autoinfektion, hvor patienten inficerer sig selv. S. aureus er årsag til sygehusinfektioner,
herunder især postoperative sårinfektioner.

Virulensfaktorer

S. aureus har mange virulensfaktorer, men forskellige stammer af S. aureus har ikke nødvendigvis de samme virulensfaktorer. Det kan variere. Det er også derfor at nogle stammer er gode til at give børnesår mens andre ikke er. Det er også derfor det giver mening at børn med børnesår skal blive hjemme fra institution, fordi de har en infektion af en bestemt stamme af S. aureus. Hvis alle stammer var ens, ville S. aureus i forvejen være i institutionen, fordi mange går rundt med dem i næsen.

• Koagulase
• Protein A – binder til FC-delen af IgA, så den bliver coated med IgA og derved kan undvige vores immunforsvar.
• Leukocidiner og hæmolysiner
• Katalase
• Hyaluronidase
• Fibrinolysin
• Lipaser
• Nukleaser
• Proteaser
• Koagulase
• Kapsel
• Staphylokinase
• Hæmolyciner
• Leukocidin
• Toksiner, eks TSST-1
• Lactoferin bindende protein
• Fibronectin bindende protein
• Kollagenbindende protein
• Clumping factor
• Peptidoglycan
• Biofilm

Patologiske tilstande

• Impetigo
• Folikulitis
• Furunkler
• Karbunkler
• Hidradenitis
• Sårinfektioner
• Abscesser
• Erysipelas
• Cellulitis
• Fasciitis
• Pneumoni
• Osceomyelitis
• Bakteriæmi
• Levnedsmiddelforgiftning

Sårinfektioner

Sårinfektioner ses f.eks. efter kirurgiske indgreb, hvor de giver anledning til pusdannelse. Produktion af vævsnedbrydende enzymer som lipaser, hyaluronidaser,
stafylokinase og proteinase forhindrer effektiv heling.

Pneumoni

Pneumoni med S. aureus er meget .alvorlig. Det ses i forbindelse med bakteriæmi (bakterier i blodet), men kan også opstå primært, typisk hos immunsupprimerede,
ældre og stiknarkomaner. Stiknarkomaner kan få S. aureus i blodet i forbindelse med fix. Sygdomsbilledet er bronchopneumoni med multipel abscesdannelse.

Samfundserhvervet Pneumoni med S. aureus er sjældent, men ses af og til som komplikation til en influenza infektion.

Meningitis

Meningitis med S. aureus ses sjældent, men kan opstå i tilknytning til bakteriæmi eller hos patienter med kroniske smerter, der har permanent epiduralkateter
til morfininfusion.

Bakteriæmi

Bakteriæmi med sepsis ses i forbindelse med intravenøse og arterielle katetre, sårinfektioner og hos stiknarkomaner. Herfra kan S. aureus være årsag til utallige komplikationer.

Endocarditis er en alvorlig komplikation til bakteriæmi med S. aureus. Endocarditis er oftest venscresidig, men hos stiknarkomaner ses højresidig endocarditis som følge af injektion i venerne.

Levnedsmiddelforgiftning

Levnedsmiddelforgiftning ses efter indtagelse af enterotoksin, toksingruppe F, som produceres af ca. 50 % af stammerne. Toksinet kan dannes efter henstand ved stuetemperatur af findelte fudevarer forurenede med S. aureus. Selvom bakterien dræbes ved opvarmning, er det præformerede toksin varmestabilt og inaktiveres kun meget vanskeligt. Symptomerne begynder ofte som opkastninger 1-6 timer efter indtagelse. Enterotoksinet fra S. aureus er en hyppig årsag til levnedsmiddelforgiftninger herhjemme.

Behandling

Abscesser behandles bedst med incision, dvs. hvor der skæres hul på det. Andre alvorlige infektioner med S. aureus kræver antibiotisk behandling.

I Danmark er omkring 90 % af S. aureus resistente over for almindelig penicillin på grund af beta-laktamaseproduktion. Til behandling anvendes derfor et beta-laktamasestabilt penicillin som dicloxacillin. Er bakterien følsom over for penicillin, anvendes dette.

I Danmark er 1-5 % af S. aureus meticillinresistente, kaldet MRSA (Methicillin Resistant S. Aureus). Resisrensen skyldes, at bakterien danner et penicillinbindende protein med en lavere affinitet for beta-laktam-antibiotika.

Til penicillinallergikere kan anvendes clindamycin eller vancomycin. Vancomycin anvendes også ved behandling af infektioner med MRSA.

Sidst opdateret 19. maj 2023