En Synacthen-test er en stimulationstest der anvendes til at be- eller afkræfte binyrebarkinsufficiens. Den foregår ved at man måler se-kortisol ved 0 minutter sammen med se-ACTH. Så indgives der 250 mcg Synacthen (1 ml á 0,25 mg/ml) og efter 30 minutter tages se-kortisol igen.
Hvis se-kortisol ved 30 minutter er over 420 er der tale om normal binyrebarkfunktion. Hvis se-kortisol efter 30 minutter er under 420 er der tale om binyrebarkinsufficiens. I det tilfælde kigger man på se-ACTH. Hvis denne er høj tyder det på primære binyrebarkinsufficiens (problem i binyren), mens en lav ACTH tyder på sekundær binyrebarkinsufficiens (problem i hypofysen).
Blodprøve | Værdi |
---|---|
Kortikotropin (ACTH) | 2,5 |
Kortisol 0 min (200-700) | 284 |
Kortisol 30 min | 513 |
Sidst opdateret 19. maj 2023