Syndrom

Ved et syndrom (græsk: syndrome sammentræf) forstås et symptomkompleks, altså en gruppe af symptomer, som optræder sammen. Det betyder at diagnosen af et syndrom stilles ved en kombination af flere fund.

Ved syndromer drejer det sig næsten udelukkende om objektive symptomer, kliniske og parakliniske fund. I genetikken anvendes betegnelsen syndrom for en samling af malformationer, som anses for at være patogenetisk beslægtede. Et typisk eksempel er Downs syndrom (mongolisme), som skyldes forekomst af tre eksemplarer af kromosom 21 i alle celler (trisomi 21) og viser sig ved karakteristiske forandringer i kranieform, næse og fingre og ved mental retardering.

Betegnelsen syndrom anvendes derimod ikke for enkelte sygdomme, hvor en række symptomer næsten altid er til stede, som fx feber, hoste og træthed ved pneumoni.


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *