Synkope er et ord for besvimelser. Det defineres som forbigående bevidsthedstab på grund af forbigående global cerebral hypoperfusion. Det er pludseligt indsættende, kortvarigt, spontan og giver fuldstændig bedring.

En synkope kan være ganske godartet, men kan også være den eneste advarsel før en hændelse, der medfører pludselig død.

Forekomst

Synkope ses især hos unge under 20 år og ellers er incidensen stigende fra omkring 50 års alderen.

40% af befolkningen vil få et tilfælde af synkope i løbet af livet. De udgør 1-6% af hospitalsindlæggelserne og 1% af skadestuebesøg. 10% af faldepisoder hos ældre skyldes synkoper. 6% af synkoper skyldes større skader, som f.eks. biluheld.

Årsager

• Neuralt Medieret refleks (60%)
  • VVS
  • SCS
  • Situationsbetinget, som f.eks. hoste eller miktion
• Ortostatisk (15%)
  • Medicin
  • Dysautonomi (primær og sekundær)
• Kardiale arytmier (10%)
  • Bradykardi
    • Sinuspause/Arrest
    • AV-blok
  • Takykardi
    • VT
    • SVT
  • Langt QT-interval
• Strukturelt kardio-pulmonal (5%)
  • Aortaklapstenose
  • HOCM
  • Pulmonal hypertension
  • Aortadissektion
• Uforklarlige årsager (10%)

Systolisk blodtryk under 60 mmHg medfører ofte synkope. Bemærk at blodtrykket (BT) er givet ved:

BT = CO * TPR = SV * HR * TPR

Dvs. blodtrykket kan kun blive for lavt ved et for lavt minutvolumen eller nedsat karmodstand.

Diagnose

5 nøglespørgsmål:

• Havde patienten et ’ægte’ forbigående bevidsthedstab?
• Skyldes det forbigående bevidsthedstab en synkope eller andre årsager?
• Har patienten en hjertesygdom?
• Tyder sygehistorien (inkl. beretninger fra vidner) på en specifik diagnose?
• Har patienten en høj risiko for kardiovaskulære hændelser eller pludselig død?

Sidst opdateret 19. maj 2023